Det er nu mere end 12 år siden...


Det er nu mere end 12 år siden at EU-rådets direktiv 97/2/EF af 20. januar 1997 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve trådte i kraft.

I  Direktivets artikel 1 står at.......

"Kalve må ikke holdes i enkeltbokse efter otteugersalderen, medmindre en dyrlæge har attesteret, at deres helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet"

Fair nok.

Videre står der:

" En enkeltboks til en kalv skal være mindst lige så bred som den stående kalvs højde over skulderkammen, og den skal være mindst lige så lang, som kalvens kropslængde fra mulens forkant til den bagerste del af Tuber ischii (sædebensknuden) multipliceret med 1,1"

Fair nok.

Men i en danske bekendtgørelse om beskyttelse af kalve (BEK nr. 1075 af 22/12/1997) bliver kravet om boksbredde oversat til "mindst 100 cm bred".

Kalven på 50 kg med en skulderkamshøjde på 75 cm. kan altså i de øvrige EU-lande  opstaldes i en boks, som er 75 cm bred, men den skal være 100 cm. bred i Danmark!

Overtrædelse af denne regel udløser straf mht. krydsoverensstemmelse og den danske kvægbruger med kalvebokse på under 100 cm i bredden får træk i EU-støtten.

Flot gået, at vi kan lave sådanne nogle regler i DK, som virkeligt kan gøre vores kvægbrug konkurrencedygtigt i forhold til resten af EU.

I det øvrige EU kan bokslængden være "kalvens kropslængde.....multipliceret med 1,1" En alm dansk kalv måler måske ca. 1 m og boksenlængden  skal derfor være 1,1 meter i andere EU-lande.

Men ikke i Danmark! Her skal bokslængden ifølge BEK nr. 1075 af 22/12/1997 være "..120 cm lang for kalve op til 60 kg, og...140 cm lang for kalve over 60 kg."

Ja, ja, man undres!

Videre står der:

"Enkeltbokse for kalve(med undtagelse af bokse, der benyttes til isolering af syge dyr) må ikke være forsynet med massive vægge, men skal være forsynet med skillevægge med åbninger, der giver kalvene mulighed for at se og røre andre kalve".

Knap så godt: I Danmark går vi ofte foran mht. sygdomsbekæmpelse (paratuberkulose, salmonella dublin) og så tvinges vi af EU til at vanskeliggøre fornuftigt sektionering og smittebeskyttelse? Kunne det være muligt, at vi i DK har fagkompetancer, som kunne forklare det hensigtsmæssige i systematisk og regelret sektionering og smittebeskyttelse?

Videre står der:

"Når kalvene opdrættes gruppevis, skal hver kalv have et frit areal på mindst 1,5 m2 for hver kalv med en levende vægt på under 150 kg, ....""

Her knækker filmen virkeligt for mig!

En kalv på fx. 7 dage med en vægt på 50 kg og en skulderhøjde på 75 cm kan i de øvrige EU-lande  opstaldes i en enkeltboks på mindst (0,75 m*1,1 m)= 0,8250m2

I Danmark er de samme krav til den samme kalv 1,2 m2.

Hvis kvægbrugeren så har to af disse kalve på 7 dage med en vægt på 50 kg  stående ved siden af hinanden i hver sin enkeltboks på 1,2 m2, og han vælger at fjerne skillerummet mellem disse kalve, så de kan lege sammen, så  overtræder han gældende lovgivning og vil blive trukket i EU-støtte.

 For nu er de to enkeltbokse blevet til en fællesboks, hvor arealkreavet pr. kalv er 1,5 m2!

Ergo må kvægbrugeren straks adskille kalvene igen og opsætte skillerummet, så kalvene kan forblive enkeltvis i enkeltboksene de første 8 leveuger!

Er det kun os i LVK som forundres over, at vi nu i 12 år har skullet indrette os efter en sådan regelsætning?

Og er det rimeligt at den danske kvægbruger jvf. Krydsoverensstemmelsesreglerne kan straffes så ektraordinært hårdt for at overtræde sådanne yderst problematiske regel-udmyntninger, hvoraf nogle er specifikke for Danmark???

LVK (ved Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane) melder sig på banen til en veterinær-faglig arbejdsgruppe, hvis der kan skabes mulighed for at komme til orde i sagen.


 

Forfattere

Erik Træholt Thrane Erik Træholt Thrane
Kvægfagdyrlæge

Kirkeholtvej 30, 8543 Hornslet
M: 40181140
E: et@lvk.dk
 

Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !