Klovbade til kvæg

19.02.2010
Klovbade til kvæg
Klovbade til kvæg
 

-Digital dermatitis kan billigt og effektiv bekæmpes med lovlige midler, blot klovbadets placering og design er i orden!

Ved kvægfagdyrlæge
Erik Træholt Thrane
et@lvk.dk mobil 40 18 11 40
 

Listen over lovlige klovbademidler er netop opdateret.

Der er lovlige midler, som både med hensyn til effekt overfor smitsomme klovsygdomme, pris og ”drøjhed” i brug i klovbadet ser meget spændende ud.

 Listen er opdateret pr. 20. januar 2010, og man skal være opmærksom på, at ændringer i listen kan ske løbende, således at man selv skal tjekke, at data er gældende på brugstidspunktet for klovbademidlet!

Herunder ses den fulde liste:
Liste over lovlige midler til klovbade 

Som følge af forbuddet mod brug af kobbersulfat i klovbade pr. 1. september 2006 har Dansk Kvæg udarbejdet en liste over klovbademidler, som er lovlige i henhold til gældende EU direktiv (direktiv 98/8/EF).
Forfatter til liste:

Dyrlæge Pia Nielsen (PIN@landscentret.dk), Dansk Kvæg, Udkærsvej 15, 8200 Århus N.
 

Formaldehyd-opløsningerne (=formalin) falder især i øjnene som et spændende klovmiddel, da det har en meget lav pris pr. liter færdig brugsopløsning i klovbadet, en ringe følsomhed overfor organisk materiale i klovbadet og endelig en lille lokal irritation ved korrekt brug.

Ulempen er midlets farlighed i koncentreret form, hvorfor der skal tages særlige forholdsregler, når klovbademidlet bruges i klovbadet (det beskriver jeg nærmere under Arbejdstilsynets instruks herom) .

 

Det bemærkes, at formalin (=en formaldehyd-opløsning) jf. Plantedirektoratets liste herunder er tilladt til desinfektion også i økologiske kvægstalde.

Produkter, der må anvendes til rengøring og desinfektion i den økologiske produktion 

Listen over tilladte midler findes i "Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion", Version nr. 3.0 af 14-09-2009

  • Kalium-natriumsæbe
  • Vand og damp
  • Læsket kalk
  • Kalk
  • Ulæsket kalk
  • Natriumhypoklorid (f.eks. blegevand)
  • Kaustisk soda
  • Kaliumhydroxid
  • Hydrogenperoxid
  • Naturlige planteekstrakter
  • Citronsyre, pereddikesyre, myresyre, mælkesyre, oxalsyre og eddikesyre
  • Alkohol
  • Salpetersyre (mælke- og mejeriudstyr)
  • Fosforsyre (mælke- og mejeriudstyr)
  • Formalin
  • Produkter til rengøring og desinficering af yver og malkeudstyr - godkendt af Fødevarestyrelsen
  • Natriumkarbonat

Arbejdstilsynet har udarbejdet en særlig ”Instruks for tilsyn i landbruget, opdateret september 2008” hvoraf det fremgår, at brug af formalin skal anmeldes til Arbejdstilsynet.

Instruksen anviser, at ”der er krav om luftforsynet åndedrætsværn, handsker og beskyttelsesdragt.” (se nedenstående udklip fra instruksen).

Særlige forhold vedrørende klovbade med formalin (formaldehyd)

Landbruget overvejer brug af formalin i klovbade til kvæg for at hindre infektioner, herunder digital dermatitis.

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, har oplyst Arbejdstilsynet om, at behandlingen vil skulle foretages 1-2 gange ugentligt. Klovbadet tænkes placeret udenfor, vil ca. have dimensionerne 0,7 x 2,5 x 0,1 m og vil blive tømt ud i gylletanken efter endt brug.
 
Brug af formalin som desinfektionsmiddel kræver anmeldelse til Arbejdstilsynet efter § 33 i kræftbekendtgørelsen. Formalin er desuden klassificeret som giftigt, ætsende og sensibiliserende. Der vil derfor være krav om substitution efter §§ 11-13 i bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer, fx til det der allerede bruges i dag.
 
Hvis formalin alligevel benyttes til klovbade, er der krav om luftforsynet åndedrætsværn, handsker og beskyttelsesdragt. Derudover skal der træffes foranstaltninger til sikring af, at andre medarbejdere ikke kommer i kontakt med formalin enten i selve klovbadet eller i form af afdampninger.

Blanketten til Arbejdstilsynet til anmeldelse af brug af formaldehyd-opløsning i klovbadet findes herunder.

 

I øvrigt kan blanketten rekvireres hos Arbejdstilsynet på tlf. 70 12 12 88.

Elektronisk registrering kan ske via hjemmesiden virk.dk, hvor man under ”Meddelelse om kemiske stoffer og produkter” kan anmelde brug af formaldehyd-opløsning; det kræver en digital signatur.


Ved nyetablering af klovbadet vil det være klogt, at dette placeres enten udendørs (fx i en passage mellem kostald eller malkestald), eller i et område, hvor ventilationen konstant er god, så det sikres at formalin-dampe ikke skader hverken dyr eller mennesker.  

I ”Indretning af stalde til kvæg, Danske Anbefalinger, 4. Udgave 2005” ses et forslag til design af dobbeltklovbad.

Det første klovbad med rent vand har til funktion at løstsiddende gødning på klovene fanges/skylles af i vandet, således at køernes klove er skyllet nogenlunde rene, når de træder ned i klovbad nr. 2 med klovbadmidlet (fx formalin/en formaldehyd-opløsning).


Kilde: Indretning af stalde til kvæg, Danske Anbefalinger. 4. udg., 2005. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.

 

Den ”brugte” formalin-klovbad-opløsning kan deponeres og bortskaffes sammen med den øvrige gylle.

 

God arbejdslyst med opgaven omkring design og drift af besætningens klovbad og held og lykke med bekæmpelsen af smitsomme klovsygdomme hos køer og opdræt.


 

Forfattere

Erik Træholt Thrane Erik Træholt Thrane
Kvægfagdyrlæge

Kirkeholtvej 30, 8543 Hornslet
M: 40181140
E: et@lvk.dk
 

Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !