Lang liggetid giver mere mælk og bedre klove


Lang liggetid giver mere mælk og bedre klove

Der er forsket meget i køernes liggetider og effekten heraf på ydelsen og klovsundheden. Konklusionerne er de samme alle steder – jo længere koen kan ligge ned og hvile, des mere mælk kan hun producere og des bedre kommer de sig over klovlidelser.

Det anbefales at køer hviler 12-15 timer i døgnet når de er på stald (afgræsning giver mindre hvile da koen selv skal finde foderet, så det er en helt anden diskussion). Sigter man mod 15 timers hvile er der kun 9 timer tilbage for koen til at æde, drikke og blive malket. Allerede her kan man i nogle staldsystemer støde på problemer, da malkestald og opsamlingsplads kan være indrettet dårligt, så dette kommer til at tage unødigt lang tid. Specielt kan det i nogle stalde give problemer ved 3 daglige malkninger og i disse tilfælde vil man se en ydelsesstigning blot ved at gå tilbage til 2 daglige malkninger! Overbelægning i stalden er selvfølgelig heller ikke godt. Og desværre ses der stalde med liggetider på kun 10 timer.

Sengebåsenes indretning er også altafgørende for hvor lang tid koen ligger. Selvfølgelig skal den værre korrekt dimensioneret i længde, bredde og nakkebommens placering. Men det som faktisk er ydermere interessant er, at underlaget har afgørende betydning for hvor længe koen ligger i stedet for at stå. En halt ko har svært ved at ligge sig. Er det højre bagben der er problemet, vil hun vælge at kaste dette ben ind under sig og derefter lande på højre side. Det vil i sig selv forværre problemet med trykninger i denne side. Det største og afgørende problem er når hun skal rejse sig, og det er her at underlaget får afgørende betydning for liggetiden (da køer jo har en fantastisk hukommelse!). Når hun skal rejse sig kræver dette maksimal belastning på begge bagben. I en sengebås med måtter/madrasser vil denne belastning gøre meget ondt og hun risikerer at skride bagud med benene. I en sengebås med sand eller halm vil man kunne se hvordan den dårlige klov bores ned i underlaget, således at koen kan belaste det raske ben ydermere, i forbindelse med at hun rejser sig.

Smerten i en dårlig klov i forbindelse med rejseadfærden er altså forklaringen på hvorfor koen ligger længere i sand eller halm end på de noget hårdere løsninger. I de undersøgelser der er lavet, er det kun i senge med sand at man har set liggetider på 15 timer hos både raske og halte køer. I senge med madrasser har liggetiderne været ca 12 timer for de raske køer og godt 10 timer for de moderat halte køer. En ko som står op belaster kloven alene med sin vægt. Er kloven tilmed syg forværres billedet ydermere. Derfor forbedres klovsundheden når koen ligger ned 12-15 timer i døgnet.

Det er svært at bygge en eksisterende madras-stald om til en sand-stald, men der er efterhånden sket så meget at det kan lade sig gøre. Desuden er systemer med madras ved forparten og sand ved bagenden afprøvet ved ombygning af stalde og dette system halverer sandforbruget og ser ud til at give de samme liggetider og fordele som ved senge med sand i det hele. Uanset om man bygger om eller nyt, bør man i det mindste lave sygebokse tæt på malkeområdet (så den halte ko ikke skal gå unødigt langt til malkning), og disse skal være indrettet med halmstrøelse eller sand. Har man robotter skal der indrettes således at koen selv kan gå ind og blive malket. På den måde mister man færre køer pga klovlidelser.


 

Forfattere

Marie Skau Marie Skau
Kvægdyrlæge

Fynslundvej 17, Højrup, 6640 Lunderskov
M: 21715299
E: ms@lvk.dk
 

Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !