Ledbetændelse hos smågrise

12.02.2008
Ledbetændelse hos smågrise

Ved ledbetændelse forstås påvirkninger og skader der bevirker halthed uanset om den grundlæggende årsag er infektiøs eller ej.

Vær opmærksom på at pattegrises led og ledstrukturer er følsomme for fysiske påvirkninger. I forbindelse med kastration eller anden håndtering skal grisene sættes skånsomt ned i stien. Selv en påvirkning fra et ’fald’ på 10-15 cm kan forårsage skader på led og ledbrusk.

En netop offentliggjort undersøgelse fra Sverige (Matsson og Holmgren) har undersøgt årsager til ledbetændelse hos pattegrise. Der indgik 5500 grise fra 480 kuld i 20 besætninger i undersøgelsen. I gennemsnit blev 10% af grisene behandlet mod ledbetændelse – i nogle blev mere end 20% pattegrise behandlet.

Der blev undersøgt forskelle på påvirkninger fra drænerede gulvetyper af plast eller støbejern og faste gulve af beton. Der blev i gennemsnit fundet skader hos 8.5 % af grisene såsom såleskader, klovbylder og ledinfektioner.

Undersøgelsens resultater var som følger:

1: I stier der har et dræneret underlag af støbejern var skaderne på klovene større end hvis underlaget bestod af plastspalter. Skaderne bestod af sår omkring biklove og kronrand (overgangen mellem hud og klov). På støbejernsspalter sås skader på ballepuderne, kronrand og haser i større udstrækning end hvis grisene gik på plastspalter.

2: I stier med delvist betongulv bestod skaderne af såleskader og klovbylder opstået pga slid i forbindelse med yverstimulering og mælkenedlæggelse.

I forbindelse med MMA blev skader på led og klove værre fordi grisene bruger mere energi ved yverstimulering. I gennemsnit blev 20% af de farende søer behandlet mod MMA – dette tal er sandsynligvis mindre under danske forhold.

3: Kuld efter gylte var mere udsatte for at pådrage sig ledinfektioner, desuden var grise i store kuld og grise i udjævnede kuld mere udsatte.

I stier med dårlig hygiejne, dvs stier med urin og gødning var frekvensen af ledinfektioner større, og ifølge Mattson og Holmgren opstår en stor del af skaderne allerede inden klovvævet er tørt og nogenlunde formfast.

4: Små mængder halm, f.eks. et par håndfulde dgl. Havde ingen effekt på forekomsten af ledskader, hvorimod større mængder (i undersøgelsen 15 kilo) havde en tydelig påvirkning på antallet af behandlingskrævende ledbetændelser. Hvis grisenes nærmiljø holdes tørt og hygiejnisk påvirkes grisen ikke de første par døgn indtil hud og klove er tørre og derfor mere modstandsdygtige.

Det blev påvist at den tid der går med at strø så rigeligt hentes hjem i sparet tid i forbindelse med behandlinger.

5: Undersøgelsen konkluderer, at mere vigtigt end valg af underlag i farestien er den daglige omgang med grisene. Dvs at hygiejnen er i top, at stierne er tørre og varme og sikrer grisene mod overlast, at ventilationen fungere og at søerne er raske og ikke påvirkede af farefeber eller lignende. Desuden at grisene ses efter for haltheder dagligt og vurderes mht tilvækst og spredning.

Husk at en spædgris med normal gennemsnitsvægt og normalt mælkeindtag de første dage afgiver ca. 80 % af sin energiproduktion til omgivelserne. Og dette under optimale forhold… Dvs at energitabet øges ved nedsat mælkeoptag (MMA), lav temperatur, våde stier, lav kuldvægt eller påvirkning af sygdom.



Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !