PRRS er en hyppig modspiller i PMWS syndromet

14.09.2006
PRRS er en hyppig modspiller i PMWS syndromet

Siden år 2002 har vi kendt til PMWS syndromet i Danmark. I år 2003 blev diagnosen PMWS stillet i et stigende antal besætninger. Forekomsten af nye tilfælde faldt i 2004. I 2005 oplevede vi, at PMWS stort set var forsvundet fra de fleste af vores klimastalde. I 2006 synes PMWS at have ændret karakter og ses nu i stigende grad hos slagtesvin.

Diagnosen PMWS hos fravænnede grise blev stillet på baggrund af en række kriterier:
- Dødeligheden blandt de fravænnede grise skulle være voldsomt forhøjet.
- Der skulle være voldsomt hævede lymfeknuder på de kronisk syge fravænnede grise
- Der skulle være massiv forekomst af Circo virus type 2 i de indre organer på de syge grise
- Lymfeknuderne, fra de kronisk syge dyr, skulle ved mikroskopiske undersøgelser vise kraftige tegn på henfald af lymfoid væv.

Det viste sig imidlertid at alle danske besætninger huser Circo virus type 2 i varierende grad, uden at virus behøver at forvolde skade.
Desuden viste det sig, at akut PRRS infektion i sobesætninger udløste PMWS i klimastalden efter 4 til 6 uger.
Hvis den højdrægtige so pådrager sig en virusinfektion i den sidst tredjedel af drægtigheden, så kan hun ikke forsyne sine fostre med et tilstrækkeligt godt immunforsvar, og man ser efterfølgende skravlede grise i klimastalden. Det er almindelig kendt at Parvo virus, Influenza virus og PRRS virus kan forvolde disse skader på den højdrægtige so.PRRS kunne således udmærket være den udløsende faktor til PMWS.

Vi gik derfor i gang med at vaccinere avlsdyrene i en række PRRS og PMWS inficerede besætninger i håbet om at beskytte de højdrægtige søer mod PRRS-virus.
Besætninger inficeret med den europæiske PRRS blev vaccineret med progressis.
Besætninger inficeret med amerikansk PRRS blev vaccineret med Ingelvac PRRS.
Efter ca 3 måneders brug af vaccinen begyndte man og kunne se effekten. Så begyndte man og fravænne grise, hvis mødre var beskyttet mod virus angreb inden de påbegyndte den sidste tredjedel af drægtigheden. Effekten var overbevisende i langt de fleste tilfælde.

prrs_doede_grise

prrs_andet_billede_med_ting_paa



Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !