Vaccination med Circovacc

05.05.2008
Vaccination med Circovacc

Virusdiarré hos de helt spæde grise (fem til seks dage gamle) kan forebygges ganske effektivt ved at vaccinere søerne tre til fire uger før faring med Circovacc mod PCV2-virus, der også kan forårsage PMWS og reproduktionsproblemer.
Efter to måneders vaccination begynder tilfældene af virusdiarré at ebbe ud og efter tre måneder er den stærkt generende diarré, der kan omfatte fra 20 til 80 procent af kuldene i en besætning med en dødelighed på 15 til 30 procent i de angrebne kuld faktisk helt væk.
Det fastslår svinefagdyrlæge Uffe Nielsen, Vildbjerg, der med held har gennemført behandlingen i 6 større svinebesætninger med problemer med virusdiarré. Men det har taget ham en del tid og forsøg med andre behandlinger at nå frem til denne løsning.

Tarmbrand

Ved virusdiarré byder traditionen at sende grise til undersøgelse, hvor der så bliver konstateret tarmbrand type A samt en ikke specifik colibakterie. Der sættes så et tarmbrand-type A vaccinationsprogram i gang, hvilket vil sige vaccination med Covexin 8A eller Coglamune.

Ifølge Statens veterinære Serum Institut er der cirka 1.000 besætninger, der anvender disse vacciner men effekten er meget varierende, og ligger typisk mellem 30 og 40 procent.

Når vaccinerne ikke virker, vil man typisk sætte ind med en række forskellige tiltag – bedre råmælk med videre – og mange besætninger vil også kunne opleve tålelige forhold.

Grise, der har haft sygdommen, men kommer sig, har ikke yderligere mén, bortset fra, at de kan mangle 500-750 gram ved fravænning.

Andet virus:

Jeg har henvendt mig til  institutionerne – Danske Slagterier, Landbohøjskolen, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet, Serumlaboratoriet med videre – her var dog ikke megen hjælp at hente.

Et råd fra en anden dyrlæge var at lave en såkaldt gødnings feed-back, der tilbage i 1980’erne virkede i 80 til 85 procent af tilfældene. Gødnings-feedback vil sige at føre gødning fra farestalden tilbage til de højdrægtige søer.

”Det prøvede jeg og konstaterede, at det ikke virkede.

Men da slog det mig, at tidligere var det heller ikke PCV2-virus, men derimod Rota-virus, der forårsagede diarreen. Når gødnings-feedback ikke virker nu, er det fordi, det er et andet virus: nemlig PCV2, og derfor hjælper det i stedet at vaccinere søerne før faring.

”I de besætninger, hvor virusdiarré har været et større til stort problem, har det kunnet drive landmand og dyrlæge  til vanvid,

Men nu er der ro i lejren i alle 6 ud af de 6 besætninger som jeg havde med problemet .”



Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !