Besætningsimmunitet

09.12.2005
Besætningsimmunitet

Besætningsimmunitet er en lidt vanskelig størrelse at beskrive, men kort sagt er den udtryk for besætningens evne til, at modstå infektioner.

Denne immunitet starter allerede ved pattegrisenes optagelse af råmælk. Her overføres soens anti-stoffer via råmælken til pattegrisenes mavetarmkanal, hvorfra antistofferne overføres til grisenes blodbaner. Denne beskyttelse varer – for de fleste infektioners vedkommende – kun i nogle få uger.
Herefter begynder grisene selv at danne antistoffer efterhånden som de kommer i kontakt med de i besætningen forekommende infektioner. Ofte opstår der et beskyttelsesmæssigt ”tomrum” i de første uger efter fravænning, hvor grisene derfor er særligt modtagelige for infektioner. Dette forhold kendes kun alt for godt for både mavetarm- og luftvejsinfektioner.

Senere opnår grisene en stærkere beskyttelse og ved de voksne dyr (eks. søerne), opstår der en passende balance, så dyrene ikke udvikler sygdom, selv om de permanent udsættes for smittekim.
Samtidig kan vi via vaccinationer være med til at opbygge et stærkt immunforsvar mod specifikke infektioner. Som f.eks. tarmbrand, rødsyge, PPV, lungemycoplasmer m.v.

Det generelle immunforsvar kan under visse påvirkninger blive beskadiget. Eller sagt på en anden måde; besætningsimmuniteten falder. Så åbnes der pludselig mulighed for, at infektioner, som ellers var i balance i besætningen, blusser op og forårsager problemer.
Eksempler herpå er der nok af;

I en ellers veldrevet sobesætning med et godt produktionsresultat ”kom man til”, i en periode, at anvende noget korn som havde taget varme og ikke lugtede godt. Det blev ganske vist
fortyndet med korn af god kvalitet, men alligevel kom der et voldsomt nyudbrud af vaccine-PRRS, som ellers havde været helt i ro i flere år. Det spolerede et kvartals produktionsresultat.
Da udbruddet startede blev det dårlige korn fjernet, men skaden var sket. Besætningsimmuniteten var blevet skadet og straffen faldt prompte.

I en anden besætning ville ejeren – trods mange anbefalinger – ikke vaccinere mod tarmbrand. Der havde jo aldrig været tarmbrand på gården. Men for ½ år siden kom den. Og i en periode døde grisene i massevis i de første levedøgn – især fra gyltene.
I
 dette eksempel havde man forsømt at medvirke til opbygningen af besætningsimmuniteten ved at undlade at vaccinere mod tarmbrand.

I en særdeles veldrevet slagtesvinebesætning med hjemmeblandet tørfoder, var der for flere år siden vedvarende problemer med salmonella og besætningen kom flere gange i niveau 2. Men overgang til sektioneret drift, omhyggelig rengøring og desinfektion mellem holdene, fik fjernet reagenterne og besætningen havde været i niveau 1 i de seneste 2-3 år.
I sensommeren blev der så skiftet til ny leverandør af mineraler. Indholdsmæssigt var der kun ubetydelig forskel, men strukturen var anderledes og det medførte, at der skete en kraftig afblanding. Det kunne tydeligt ses, at der var stor forskel på foderet i rørfoderautomaterne fra først på rørstrengen til sidst på rørstrengen. Det kunne også tydeligt ses på forskel i gødningens farve. Ved grisene først på strengen var gødningen meget mørk, mens den var lys i den anden ende.
Efter et par måneder, da leverancerne fra den mest udsatte sektion startede, kom der pludselig igen mange salmonellareagenter. Og besætningen røg i niveau 2 med 2 % fradrag på prisen. I dette tilfælde er det nærliggende at tillægge den uensartede mineraltildeling skylden, fordi nogle grise er blevet overforsynede med mineraler og andre er blevet underforsynede. Det har sænket grisenes modstandskraft og åbnet mulighed for genopblussen af en infektion, som for længst var antaget at være forsvundet.



Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !