Bluetongue og Q-feber


Bluetongue og Q-feber; to højaktuelle sygdomme i kvægbruget.

I en tid hvor kvægbruget har travlt med at sanere for både salmonella Dublin og paratuberkulose er der kommet yderligere to nye sygdomme frem, som vi skal forholde os til. Bluetongue, fordi det har stor indflydelse på flytning af kvæg med restriktionszoner, udtagning af blodprøver og vaccination i det sydlige Danmark. Q-feber, fordi der har været skrevet og talt meget om sygdommen og fordi det er en alvorlig zoonose, der altså kan smitte fra køerne til mennesker.

Bluetongue er en vektorbåret virussygdom, der ikke smitter fra dyr til dyr, men kræver en mellemvært i dette tilfælde en mitte. Det vil sige i vintermånederne er der ingen smitte. Derfor har det også været tilladt at flytte dyr ud af restriktionszonen på baggrund af en blodprøve, som kan fortælle om dyret har været eller er smittet. Nu er den mittefri periode forbi og grænserne mellem zonerne er igen lukket til næste vinter. Der har kun været et tilfælde af sygdommen i Danmark hos et får på Lolland. Faktum er dog, at de sidste år har udbruddene rykket tættere på Danmark og hvis der ikke vaccineres, vil sygdommen med stor sandsynlighed brede sig op gennem Jylland. Når man starter på vaccination, vil Danmark inddeles i tre zoner; en med vaccination, udenfor denne en overvågningszone hvor dyrene er låst, samt en fri zone i det nordlige Jylland. Dette vil indebære store problemer specielt for kvægbrugere i overvågningszonen, da de bliver meget låst angående flytning af dyr.

Symptomer på sygdommen er hævelse i hovedet. Læsioner i mund/næse, savlen, tåreflåd, halthed og hævede røde patter. Smitte sent i drægtighed kan medføre abort og misdannede kalve. Dødeligheden er lav hos kvæg, men produktionstabet kan være betydelig. Ved mistanke skal dyrlægen straks kontaktes og udtage prøver til yderligere diagnostik.

Q-feber er en sygdom fremkaldt af bakterien Coxiella Burnetii. Hvor stor indflydelse sygdommen har på køerne, er der ikke nogen der på nuværende tidspunkt kan udtale sig sikkert om, kun at det kan give anledning til aborter, tilbageholdte efterbyrder, børbetændelser og dårlig reproduktion. Der er i de fleste tilfælde, hvor man mener at Q-feber har givet anledning til problemer, også fundet andre agens, som i sig selv også kan give problemer angående reproduktion. Bakterien er en særdeles hårdfør bakterie, der kan overleve lang tid i miljøet uden for køerne. Smitten sker overvejende via aerosoler, altså mikroskopiske vanddråber. Risikoen for smitte er altså størst, når man er i kontakt med væske fra børen, ved fødselshjælp, afløsning af efterbyrder og så videre. Det er desuden vigtigt, at være opmærksom på, at højtryksrensning af kælvningsarealer, sandsynligvis er det tidspunkt, hvor der er størst risiko for at blive smittet. Symptomer på at man er blevet smittet er; hovedpine, muskelømhed og træthed. Man kan altså ikke skelne mellem influenza og Q-feber, derfor er det vigtigt at man kontakter sin læge, hvis disse symptomer varer ved i mere end fem dage. Det kan nemlig udvikle sig til en kronisk tilstand med lunge eller leverbetændelse, ledhævelser og væske i kroppen, kronisk træthed og betændelse i hjertet eller hjernen. Gravide risikerer at abortere. Derfor er følgende forholdsregler givet af Dansk kvæg; Tætsiddende åndedrætsværn ved fødselshjælp og afløsning af efterbyrder, skaf fødselsmateriale af vejen, gravide og folk med hjerte–karproblemer bør undgå kontakt med smittemateriale og undgå at drikke upasteuriseret mælk fra besætningen. Der er på nuværende tidspunkt sat midler af til at kortlægge sygdommen i Danmark og finde ud af hvor stor betydning sygdommen har for kvægbruget.


 

Forfattere

Flemming Storbjerg Flemming Storbjerg
Kvægdyrlæge - Teamleder

Letagervej 4 A, 6900 Skjern
M: 21715297
E: fls@lvk.dk
 

Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !