Forlænget laktation - flere mælkepenge og færre sygdomme??

16.07.2005

De senere år har der fra flere sider været interesse for en forlængelse af laktationsperioden – dels fra svensk og israelsk side dels fra egne rækker, idet der på Foulum ønskes gennemført forsøg til belysning af forholdene omkring en forlænget laktation.

Ved forlænget laktation forstås udsættelse af løbning til et antal dage udover den normale løbeperiode – f.eks. udskydelse fra 60-70 dage til 120-180 efter kælvning. 

Den øgede interesse for at udskyde tidspunktet for løbning skyldes flere forhold. Først og fremmest er værdien af den nyfødte kalv og den slagtede ko stærkt forringet, dernæst har den udbredte brug af fuldfoder generelt medført en mere konstant ydelse gennem laktationen. Den fladere laktationskurve resulterer ofte i at specielt de yngre køer må goldes med en ydelse mellem 20 og 30 kg for at opnå en optimal goldperiode omkring 8 uger.

Da mælken således stort set er eneste indtjeningskilde er et focus på den bedst mulige udnyttelse af laktationsperiodens længde hos den enkelte ko naturligt nok vigtig.

Af relevante forhold der taler imod en forlængelse kan nævnes:

  • Ejer/fodermesters evne til at styre en udsættelse af løbningen. Traditionelt er de fleste vant til at løbe i den første gode brunst efter kælvning, så det blot at skulle observere, afvente og planlægge den senere løbning kan give et ekstra element – og måske svigt - i styringen af reproduktionen.
  • I besætninger med løsdrift kan de ekstra brunster medføre nogen uro i flokken med øget risiko for stress og fysiske skader til følge. Besætninger der har opdeling mellem 1. kalvs og øvrige køer forekommer at være mindre generet af dette problem.
  • Manglende genetisk potentiale for forlænget laktation ?? Da langt hovedparten af de danske malkekøer regnes for at have en genetisk sammensætning, der under "stress-frie" forhold kan give en årsydelse på 10-14.000 kg, forventes genetikken ikke at være en begrænsende faktor. Man kunne omvendt også fremføre, at unge køer der ikke kan gennemføre en forlænget laktation i et produktionssystem, der tilgodeser dyrenes behov, ikke bør have en fremtid i dansk mælkeproduktion !
  • Den største ulempe ligger måske i, at en forlænget laktation vanskeliggør eller direkte forhindrer muligheden for at gennemføre en systematisk sæsonkælvning !!

Af relevante forhold der taler for en forlængelse kan nævnes:

  • Ved løbning senere end 100 dage efter kælvning er de fleste køer på vej ind i en mindre belastet energiforsyning i forhold til løbning omkring 40-70 dage efter kælvning. Samtidig er sandsynligheden for at koen virkelig på dette tidspunkt er ren efter kælvning tillige væsentligt forbedret i forhold til det normale løbningsinterval. 

     

  • Da perioden omkring goldning/kælvning/opstart af ny laktation oftest medfører de største risici for sygdomme, vil en forlængelse af laktationen i 3-6 mdr. indebære flere problemfrie ydelsesdage.
  • Sikring af et passende huld ved goldning efter forlænget laktation bør også kunne styres bedre, idet den forlængede laktationsperiode giver baggrund for en udligning af den negative energiforsyning i de første måneder efter kælvning. Muligheden for at afpasse goldperioden til 8 uger og samtidig undgå for stærk en fodring i de første uger efter goldning bedres således.
  • Antallet af kalve – og dermed antallet af kviekalve til udskiftning i besætningen vil reduceres. Dette forhold kunne være både en fordel og en ulempe. Da dødeligheden blandt spædkalve og tilvækstperioden hos kvier sagtens kunne tåle ekstra opmærksomhed, kunne et reduceret antal af kviekalve måske medføre et nedsat smittepres, og en øget focusering på overlevelse/bedret tilvækst hos kvierne, hvilket alt i alt ville kunne styrke rekrutteringen til besætningen !!

    Er forlænget laktation noget for min besætning ?

En systematisk forlængelse af laktationen er ikke gennemført over længere perioder i ret mange danske besætninger endnu, hvilket naturligt nok medfører, at der savnes praktiske erfaringer.

Landskontoret for Kvæg (dyrlæge Erik Træholt Thrane) har i LK-meddelelse nr. 683 givet et bud på forundersøgelse og forudsætninger for den enkelte besætning før en evt. opstart på forlængelse af laktationsperioden. Meddelelsen omhandler 1. kalvs køer, da det er velkendt, at 1. kalvs køernes ydelse er mere konstant end ældre køers ydelse. Udvælgelse af ældre køer til forlænget laktation er selvfølgelig oplagt i forhold til de tidligere ydelsesforløb.

Da der en mange individuelle forhold, der gør sig gældende i forhold til en ændring af en besætnings strategi for ydelse, kunne en kontakt til foderkonsulent og dyrlæge danne basis for en praktisk tilrettelæggelse af en forlængelse af laktationsintervallet.



Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !