Hvad nu hvis…

29.09.2011
Hvad nu hvis…

Siden midten af firserne har zinkoxyd været en fast bestanddel når målet var problemfri fravænning og langt de fleste besætninger ville være dårligt stillede hvis zinken forsvandt. Dette gælder også frilands- og økologiske besætninger.


Rundt om i Europa er der focus på brugen af zink fra myndighedernes side og baggrundene for at indføre mere eller mindre restriktiv adgang er forskellige. I Holland kæder man brugen af zink sammen med forekomsten af multiresistente stafylokokker (MRSA) og har på den baggrund indført et stop for brugen af zink.


En af årsagerne til nødvendig brug af zink er kravet om at kunne fravænne på ad lib fodring. Denne udfodringsmetode er nem, både hvad angår staldindretning og arbejdsindsats. Set fra et fysiologisk synspunkt er metoden ikke ideel – det er ikke grises natur af optage foder på dén måde og det betyder en varieret foderoptagelse i relation til vægtspredning i stien. Desuden er den samlede foderoptagelse lavere pr. sti i forhold til restriktiv fodring - dvs en udfodringsmetode som ’begrænser’ den daglig foderoptagelse.


Imidlertid er brug af restriktiv fodring ideelt når det gælder forebyggelse af diarré, metoden sikrer samlet set en betydelig større foderoptagelse for den enkelte gris og dermed en højere tilvækst. Spredningen i stien bliver mindre hvilket er en fordel når der fravænnes i større flokke som oftest er tilfældet i frilands- og økologiske besætninger.


Restriktiv fodring kan gennemføres i langt de fleste stisystemer til fravænnede grise. Kravet er, at grise udfodres på en plade eller i et langtrug hvor hver enkelt gris har sin egen ædeplads dvs hvor grisene kan æde samlet. Netop foderoptagelse i flok er grisenes ’favoritdiciplin’ og sikrer at alle grise får ædt en tilpas fodermængde. Der skal være ædt op i løbet af 20-30 minutter og der udfodres typisk 3-5 gange dagligt afhængig af vægtspredningen i flokken. På dén måde er grisene sultne ved hver fodring og dette betyder mindre følsomhed overfor angreb af colidiarré i forhold til ad lib fodring. Sagt lidt firkantet er sult en god medicin…


Hvis brug af zink bliver forbudt eller hvis adgangen begrænses vil det første skridt være at indføre restriktiv fodring til grisene de første 8-10 dage efter fravænning afhængig af vægt og vægtspredning ved fravænning. Enhver frilands- og økologisk producent burde overveje mulighederne som almindelig rettidig omhu. Som nævnt betyder metoden en højere daglig foderoptagelse og dermed en bedre start efter fravænning. Rent produktionsøkonomisk er der kun fordele.


Et helt andet punkt er mere focus på de mindste grise ved fravænning. Det vigtigste er at disse små grise kommer i gang med foderoptagelsen straks efter fravænning og at de tilbydes et foder der passer både til vægt og alder. Tarmens udvikling er afhængig af hurtig foderoptagelse og af et foder med tilpas fordøjelighed og det er ikke ualmindeligt, at små korrekt fravænnede grise overhaler jævnaldrene grise senere i tilvækstperioden. 


 

Artiklen er bragt i De Økologiske Svineproducenters nyhedsbrev
 


 

Forfattere

 

Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !