Lawsonia Infektion ved Svin


Porcin Proliferativ Enteropati (PPE) er en verdensudbredt smitsom tarmsygdom hos svin forårsaget af bakterien Lawsonia Intracellularis. Det er en gramnegativ, obligat microaerofil bakterie, der er en intracellulær parasit i tarmcellerne i de bageste tarmafsnit.

Sygdommen angriber i princippet svin i alle aldre og giver forskellige manifestationer i klinik og i patologisk anatomiske forandringer alt efter infektionsdosis og grisenes immunitet og alder.

I Danmark kaldes sygdommen for nemheds skyld Lawsonia og i USA eksempelvis Ileitis.

Bakterien blev rendyrket af Australieren Mc Orist først i 90´erne. Den er uhyre vanskelig at håndtere i laboratoriet og skal straks efter isolering fryses ned til minus 70 grader for at bevare sin infektivitet.

Sygdommen er vidt udbredt i Danmark, hvor den er påvist i ca. 95% af svinebesætningerne. Samme tal angives for England. Når nogle lande mener, at den kun forekommer i få % af besætningerne, så vil den sandsynligste årsag være, at man i det pågældende land ikke er særlig skrap på laboratoriesiden. Den er påvist i alle lande i Europa incl. de Baltiske lande og Ukraine og endvidere

i Japan og alle lande i Sydøstasien plus Australien.

Grisene smittes ved at optage inficeret gødning gennem munden, og bakterien er inaktiv,indtil den kommer hen i de bageste tyndtarmsafsnit, hvor den invaderer tarmcellerne. Den formerer sig inde i cellerne ( intra-cellulært), og fra den enkelte celle bliver den skudt ud i tarmen igen i små portioner.

Bakterien giver anledning til en betændelsestilstand i tarmen. Det giver sig udtryk ved varierende grader af tarmfortykkelse medførende dårlig absorption af vand, salte og næringsstoffer.

Hvis sunde og raske grise i et godt nærmiljø optager en løbende lav dosis af bakterier, er det begrænset, hvilke skader grisen pådrager sig. Den udvikler en ukompliceret form og danner antistoffer i løbet af en 4-5 uger og vil herefter ryste sygdommen af sig: tarmen vil reparere sig, og grisen vil være mere eller mindre immun overfor sygdommen resten af sit liv.

Omvendt ! Hvis en gris bliver ramt af en stor mængde smitstof i et ikke optimalt miljø, så bliver den bogstavelig talt rendt over ende af infektionen i samspil med de mange ikke optimale forhold inden for ventilation, belægning o.s.v.. og der sker nu det, at selv om grisen danner antistoffer, så kan den ikke nå at danne antistoffer nok til at forhindre, at den får ødelagt sin tarm, og vi ser nu de kliniske symptomer i form af blege, langhårede diarrégrise som, hvis de ikke bliver behandlet, vil gå over i et mere eller mindre utrivelighedsstadium.

Jo bedre stihygiejne - eksempelvis i form af spalter og rister - der er, jo mindre vil sygdommen betyde for grisen.

Vi har i LVK fastslået infektion med Lawsonia Intracellularis som en betydelig årsag til halebidning ved grise.

Fra USA er der angivet en undersøgelse, der angiver en negativ lineær sammenhæng mellem længden af beskadiget tarm og den daglige tilvækst.

Jo større infektionsdosis, der rammer grisen, jo hurtigere fås en høj antistof titter, men jo alvorligere bliver læsionerne, og jo længere tid udskiller grisen Lawsonia Intracellularis bakterier - helt op til 10 uger efter infektionen.

Omvendt jo lavere infektionsdosis ,jo længere tid går der med at komme op på maksimal antistof produktion, men jo mildere læsioner bliver der dannet, medførende en hurtigere opheling af tarmen og en kortere udskillelse af bakterier.

Diagnosen kan stilles på kliniske symptomer og på obduktioner i besætningen. På danske laboratorier kan der undersøges ved en såkaldt PCR direkte på gødning. I udlandet får vi foretaget blodprøver til at fastslå infektionstidspunkt og ellers om besætningen er inficeret.

En speciel form for Lawsonia er den såkaldte blodige form, som kan være svær ved obduktion at skille ud fra universelle tarmblødninger, der jo ikke er infektiøst betinget.

I LVK har vi taget blodprøver i besætninger med den blodige form og der tegner sig et klart billede af et kraftigt inficeret sohold og et grisehold, der er negativt eller først bliver smittet sent i slagtestalden.

Lawsonia-infektionen er årstids-afhængig med et toppunkt i juni/juli og der er her grund til at advare specielt mod løbeafdelinger med dybstrøelse i form af spåner, der jo som bekendt også kan være sæde for kraftige svampeinfektioner med mycotoxindannelse.

Som en tommelfingerregel giver svinedysenteri både blod og slim sammen. Lawsonia giver kun blod. Svagt hæmolyserende spirochaeter giver kun slim. Har vi så både Lawsonia og svagt hæmolyserende spirochaeter, så kan vi se blod og slim, men hver for sig og ikke som ved svinedysenteri, hvor vi har slim omkring blodet.

Vedr. behandling og kontrol i den enkelte besætning bør man prøve at finde ud af, hvorledes sygdommen smitter i den enkelte besætning.

Vedr. behandling kan man foretage injektioner på enkeltdyr - der kan vandmedicineres og der kan fodermedicineres. Ved enkeltdyrsbehandling foretrækker jeg Alamycin 30% prolongatum til injektion. Ved vandmedicinering anvender jeg Tylan opløseligt pulver, og ved fodermedicinering anvender jeg Tylan premix.

Er der i besætningen konstateret utrivelige grise p.g.a. Lawsonia, skal der anvendes vandmedicinering, da man ikke vil få et tilfredsstillende resultat med fodermedicinering, idet foderet jo bliver ædt af raske, store og grådige grise og ikke de syge grise, som har behov for medicinen.

Er der i besætningen samtidig infektion med svagt hæmolyserende spirochaeter, skal der anvendes Tiamutin i stedet.

Lincocin-og penicillinholdige præparater virker også på Lawsonia-infektioner.

Vedr. saneringer, så foregår der her i landet adskillige forsøg på at lave medicinske saneringer for sygdommen, og det må påregnes, at vi her i Danmark i løbet af 1 år til 1½ vil være i stand til at lave saneringer for sygdommen med en succesrate på omkring 60 - 65%.


 

Forfattere

 

Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !