øresår


Øresår – undersøgelse af antibiotikabehandling i en problembesætning

 

 

 

Generelt om øresår

 

Øresår findes oftest på ørets spids eller ved ørets basis. Karakteren af øresår kan være meget varierende fra små sår med rødme og skorpedannelse til mere alvorlige sår, hvor dele af øret falder af.

 

Udbredelsen af øresår i danske besætninger er meget varierende. Langt de fleste besætninger har ingen eller få problemer med øresår, men der findes dog også besætninger, hvor problemet er omfattende. Bliver udbredelsen af øresår meget høj, kan der blive problemer med afsætning af 30 kg grise, fordi nogle slagtesvineproducenter ikke ønsker at købe grise med sådanne sår. Er der tale om en opformeringsbesætning, kan der ligeledes være problemer med afsætning af poltene. Den velfærdsmæssige betydning af øresår er ikke nærmere undersøgt, men alle former for sår må anses for at være et velfærdsproblem.    

 

 

 

·          Adfærdsproblemer, hvor grisene bider hinanden [1].

 

·          Infektion med bakterier, den bakterie, der oftest nævnes som årsag til øresår, er den samme, som giver sodeksem, Staphylococcus hyicus [2].

 

 

 

 

 

I en undersøgelse fra Dansk Svineproduktion blev det vist, at der i de fleste besætninger ikke er en sammenhæng mellem øresår og halebid. I undersøgelsen blev det også vist, at indkøbt foder, fuldspaltegulv uden strøelse og anden ventilation end vægventiler (hovedsageligt diffus ventilation) øger risikoen for øresår [3].

 

I mange besætninger ses der en tæt sammenhæng mellem belægning og antallet af øresår, hvor der ses flest øresår, når belægningen er høj. 

 

Antibiotikabehandling

 

Nogle undersøgelser har vist, at der er en effekt af antibiotikabehandling af øresår [4,5]. Disse undersøgelser er dog lavet som før/efter undersøgelser, det vil sige, at man har sammenlignet situationen før behandlingen blev påbegyndt i besætningen med situationen efter – ofte samtidigt med at man har ændret på andre forhold i besætningen.   

 

 

 

I forbindelse med mit specialeprojekt på dyrlægestudiet undersøgte jeg effekten af antibiotikabehandling af øresår i en besætning. Besætningen, hvor undersøgelsen foregik, var en indendørsbesætning. Staldende i besætningen var traditionelt indrettet. Farestalden var indrettet med kassestier og delvist spaltegulv. I besætningen var de fravænnede grise opstaldet i klimastalde med fuldspaltegulv og tørfodring. Efter klimastaldene var grisene opstaldet i en kontinuert drevet ungsvinestald med fuldspalter og ad-libitum vådfodring.

 

 

 

 

 

 

 

For at vurdere effekten af behandlingen i den pågældende besætning blev grisene opdelt i to lige store grupper, kun den ene gruppe af grise blev behandlet. Grisene blev opdelt tilfældigt i de to grupper, således at det blev sørget for en ligelig fordeling med hensyn til køn og vægt. I alt indgik 273 grise i undersøgelsen, 139 i behandlingsgruppen og 134 i kontrolgruppen. Alle grise fra to på hinanden følgende ugehold indgik i undersøgelsen. Grisene i undersøgelsen var LY krydsninger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

·          Udbredelse af såret på hele øret

 

·          Brøkdel af såret i forhold til hele øreranden

 

·          Ophelet øresår

 

·          Rødme

 

·          Skorpe

 

·          Dybt sår

 

·          Vævstab

 

·          Fortykkelse

 

·          Pus (Betændelse)

 

·          Blødning

 

 

 

 

 

 

Billede 1 Grad 1

Billede 2 Grad 2

 

 

 

 

Billede 3 Grad 3

 

 

 

 

Billede 4 Grad 4

Billede 5 Grad 4

 

 

Resultatet af behandlingen:

 

Ved behandlingen havde ca. 50% af grisene øresår på et eller to ører. Alle sårene var ved behandlingen forholdsvis milde, det vil sige maksimalt grad et eller to.

 

I denne besætning blev der ikke fundet nogen effekt af antibiotikabehandlingen, hverken på udviklingen af øresår eller ophelingen af øresår. Der var stort set lige mange grise, der udviklede øresår i den gruppe, der blev behandlet i forhold til den, der ikke var blevet behandlet. Ved den statistiske bearbejdning blev der ikke fundet nogen statistisk sikker forskel mellem de to grupper af grise med hensyn til prævalens eller grad af øresår.

 

 

 

 

 

 

Figur 1 Prævalensen af øresår på venstre øre i behandlingsgruppen og kontrolgruppen.

 

 

 

 

Figur 2 Prævalensen af øresår på højre øre i behandlingsgruppen og kontrolgruppen.

 

 

 

Der blev fundet en lidt højere prævalens af øresår på venstre øre frem for højre. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at grisene blev holdt således at det ene øre var nemmere at undersøge frem for det andet. 

 

 

 

At der ikke var effekt af antibiotikabehandling, kan skyldes at øresår skyldes infektion med en anden bakterie, som var resistent overfor det anvendte lægemiddel. En anden årsag til at behandlingen ikke hjalp, kan være at øresår skyldes at grisene bider i ørerne. I forbindelse med arbejdet i besætningen blev der dog aldrig iagttaget at grisene bed hinanden i ørerne.

 

Muligvis ville et andet antibiotikum have effekt i besætningen. Ud fra undersøgelsen kan man konkludere, at man skal vurdere effekten af antibiotikabehandling af øresår i den enkelte besætning og hele tiden vurdere, om man får den ønskede effekt af behandlingen.

 

 

 

Nedenstående punkter er forhold, der skal overvejes i besætninger med høj forekomst af øresår. Det kan anbefales at følge nogle grise over tid - opstår øresårene pludseligt ligesom halebid, eller udvikler sårene sig over tid? Dette kan give en idé om øresårene i besætningen skyldes en infektion eller at grisene bider hinanden.  

 

 

·          Der ses ofte en sammenhæng mellem antallet af øresår og belægning, derfor vil en reducering af belægningen ofte have en gavnlig effekt på antallet og graden af øresår.

 

 

·          Optimér grisenes nærmiljø mest muligt. Sørg for at grisene har adgang til rodemateriale. Brug rodemateriale som halm og/eller blødt træ.

 

 

·          Ventilationsanlægget i stalden skal køre korrekt. Vær opmærksom på at der ikke er for varmt/koldt i grisenes opholdszone. Ved undertryksventilation skal det tjekkes, at der ikke er utætheder i stalden, da det kan medføre træk i nogle af stierne. Ligeledes skal anlægget være indstillet korrekt, særligt skal det huskes, at minimumsventilationen ikke er sat for lavt. Dette har størst betydning i kolde perioder. Når ventilationsanlægget kører på minimum, skal luften stadig være af god kvalitet i stalden, både med hensyn til luftfugtighed og lugt. Hvis luften i stalden ved minimumsventilation er for ”stram”, må der fyres mere og minimumsventilationen sættes op. Hvis der er mistanke om, at ventilationen ikke kører tilfredsstillende i stalden, kan det anbefales at få en klimakonsulent ud og undersøge problemet.

 

 

·          Behandling af øresårene med et desinfektionsmiddel kan forsøges. For eksempel kan agrosept anvendes. Grisenes ører oversprøjtes dagligt ved hjælp af en rygsprøjte. Det er vigtigt at behandlingen opstartes så tidligt, at læsionerne stadig er helt små. Undersøg grisene grundigt for at klarlægge, hvornår læsionerne begynder at udvikle sig. Ved behandlingen er det vigtigt at alle grise oversprøjtes, også dem uden øresår. Hvis man vil klarlægge effekten i den enkelte besætning, kan man eventuelt vælge kun at behandle halvdelen af stierne i en periode, for derefter at sammenligne de to grupper af dyr.

 

 

·          Selvom der ikke blev fundet effekt af antibiotikabehandling i den beskrevne undersøgelse i en enkelt besætning, kan det ikke udelukkes, at der vil være en effekt i andre besætninger. Vær dog kritisk og vurder effekten i den enkelte besætning. 

 

 

Reference List

 

 

 

  [1]   U. A. Luescher, Porcine Behavior Problems, Compendium of Continuing Education for the Practicing Veterinarian, 11 (1989) 515-518.

 

  [2]   J. A. Richardson, R. L. Morter, A. H. Rebar, and H. J. Olander, Lesions of porcine necrotic ear syndrome, Vet. Pathol., 21 (1984) 152-157.

 

  [3]   Busch, Marie Erika, Wachmann, Henrik, Nielsen, Elisabeth Okholm, and Bækbo, Poul. Meddelse nr. 806, Disponerende forhold for øresår og halebid hos smågrise. Infosvin . 21-12-2007. 23-3-2008.
Ref Type: Electronic Citation

 

  [4]   E. T. Maddox, C. W. Graham, and W. A. Raynolds, Ampicillin treatment of three cases of streptococcal auricular dermatitis in swine, Veterinary Medicine / Small Animal Clinician, (1973) 1018-1019.

 

  [5]   M. E. C. White, Ear tip necrosis, Pig Veterinary Journal, (1992) 121-124.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan kan problemet med øresår løses

 

 

 

 

Grunde til at behandlingen ikke hjalp

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På baggrund af registreringerne blev øresårene inddelt i fem grader, hvor grad nul betyder, at der ikke findes øresår mens fire var de værste sår.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

            ·          Placering (Basis eller spids)

 

 

Effekten af behandlingen blev målt ved, at begge ører på alle grisene blev undersøgt ved fravænning, 2 gange under behandlingen og efterfølgende hver uge i syv uger. Ved undersøgelserne af øresårene blev følgende parametre registeret:

 

 

Grisene var opstaldet i klimastaldene de første tre til fire uger efter fravænningen, hvorefter de blev flyttet til ungsvinestalden. Det vil sige, at undersøgelsen af grisene både foregik i klimastalden og i ungsvinestalden. 

 

 

Der blev behandlet med injektion, så de to grupper af grise kunne opstaldes i samme stier og dermed udsættes for de samme påvirkninger som: smittepres, klima, belægning mm.

 

 

 

Det blev valgt at behandle grisene med antibiotika i 5 dage, begyndende 12 dage efter fravænning. Behandlingen skete ved injektion. Antibiotikavalget skete på baggrund af resistensundersøgelse af sodeksembakterien, Staphylococcus hyicus. Tidspunktet for behandlingen af grisene blev valgt ud fra den betragtning, at sårene skulle have en forholdsvis lille udbredelse, men dog være så store at en eventuel infektion var etableret i såret.   

 

 

I besætningen havde ca. 50 % af grisene øresår i varierende grader. Sårene begyndte med små sår med rødme og sårskorpedannelse ca. 2 til 3 uger efter fravænning, hvorefter øresårene udviklede sig til mere omfattende læsioner. Nogle af grisene fik sår, hvor dele af øret faldt af. Øresårene helede generelt op ved grisene, når de var ca. 70 til 80 kg.

 

 

I den pågældende besætning havde der været et vedvarende problem med øresår i aldersgruppen fra ca. 10 kg til 70-80 kg. Der var forsøgt forskellige tiltag for at reducere problemet. I samråd med besætningsdyrlægen blev det besluttet, at forsøge behandling af grisene med antibiotika, for at se om behandlingen kunne løse problemet med øresår.

 

 

 

Undersøgelse fra en besætning

 

 

 

 

 

 

Risikofaktorer

 

 

Det kan også være, at øresår skyldes en kombination af adfærd og infektion. 

 

 

 

 

Øresår rammer hovedsageligt yngre grise. Sårene opstår oftest 2 til 3 uger efter fravænning og heler op igen først i slagtesvineperioden. Hvad øresår skyldes vides ikke. De to årsager der oftest nævnes er:

 

 

 

 

 

 

 

Denne artikel beskriver effekten af antibiotikabehandling af øresår i en dansk besætning. For at løse et problem med øresår i den pågældende besætning, blev halvdelen af to ugehold behandlet med antibiotika for at se, om antibiotikabehandlingen kunne reducere problemet med øresår. Der blev ikke fundet nogen effekt af antibiotikabehandlingen på udviklingen eller ophelingen af øresår blandt grisene i denne ene besætning. 

 

 

 


 

Forfattere

Kristian Dedenroth Krogh Kristian Dedenroth Krogh
Svinedyrlæge

Brønden 89, 9352 Dybvad
M: 21715281
E: kkh@lvk.dk
 

Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !