Staldbyggeri

19.04.2006
Staldbyggeri

Der bliver bygget mange kostalde rundt omkring i det danske land. Inden skovlen kommer i jorden, ligger der mange timers tænke- og planlægningsarbejde.
Hvad er det for nogle ting man skal fokusere på i denne proces?
Tre af de allervigtigste er logistik, logistik og logistik.
Hvor skal goldkøerne og kvierne være?
Hvordan får vi flyttet dyrene?
Hvordan er arbejdsgangene omkring fodring?
Hvad med kælvningsbokse?
Kalvene skal de være inde eller ude? Osv.

Det er meget svært at få lavet nogle gode og fyldestgørende staldtegninger før man har styr på arbejdsrutiner og logistik. Grunden til det er, at man ikke har fået defineret sine behov ordentligt.
Kokomfort er en meget vigtig parameter at overveje. Hvor stor en del af pengene skal bruges på kokomfort og hvor stor en del på mandekomfort. Er det for koens eller mandens skyld stalden skal bygges.
Kokomfort er et emne som har været meget oppe i medierne specielt de sidste par år. Der er ingen tvivl om at der er penge i at tænke på kokomfort når der bygges, det er så op til den enkelte at beslutte hvor meget vægt der skal lægges herpå. Generelt plejer jeg at sige at man skal bygge stalden efter den svage ko.

Af ting som skal vægtes for og imod i den nye kostald er der b. la; lysplader, lyskip, størrelse af sengebås, madrasser kontra sand i sengebåse, gangarealer- størrelse og materiale, gangskraber, inventarets udformning, bredden på overgange, opsamlingsplads.

Tænk på mulighed for udformning af et nykælverafsnit. Her skal der være 1 ædeplads per ko, maksimalt 80 % belægning og de skal kunne komme i malkestalden først. Fordelen ved et nykælverafsnit er at koen efter kælvning kommer i et lille hold hvor det er meget nemmere at holde opsyn med hver enkelt ko. Det er et afsnit hvor kokomfort er i højsædet. Hun skal ikke stå at spilde sin tid på opsamlingspladsen og bliver desuden malket med rene maskiner hver gang.

Jeg er af den overbevisning at hvis koen kommer godt igennem den første måned efter kælvning, kan man stort set byde hende ”hvad som helst” uden at hun går ned på det. Det er de første cirka 20 dage efter kælvning fokus især skal lægges for at give koen en velfungerende laktation.
Sammen med nykælverafsnit er det også vigtigt at fokusere på goldkøerne. Husk den nye laktation lidt firkantet sagt starter når I golder koen og ikke først når hun har kælvet.

Det kan være godt at diskutere arbejdsrutiner og logistik igennem med sin dyrlæge og fodringskonsulent. Det kan være der f. eks er nogle rutiner omkring sygdomshåndtering der ikke er tænkt på. Her tænker jeg specielt salmonella og paratuberkulose.

Hos LVK er I altid velkomne til at ringe til dyrlæge Rikke Rosengaard, hvis I skal have bygget kostald. Jeg stiller gerne min viden og erfaring fra egen og andre byggerier til rådighed.



Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !