UPS !!

29.09.2008
UPS !!

Ikke alle ulykker skyldes ændringer i sygdombilledet i besætningen.

Det hænder ikke så ofte at man i ellers veldrevne besætninger kommer ud for sygdomstilfælde, der let kan få en på glatis, hvis man ikke holder tungen lige i munden. Ofte er forhistorien at man bestemt ikke har lavet om på de rutiner der kører i besætningen og derfor må det være en ny og sjælden sygdom der har ramt grisene. Imidlertid er kendetegnet for en sjælden sygdom – at det er den.

Det hænder ikke så ofte at man i ellers veldrevne besætninger kommer ud for sygdomstilfælde, der let kan få en på glatis, hvis man ikke holder tungen lige i munden. Ofte er forhistorien at man bestemt ikke har lavet om på de rutiner der kører i besætningen og derfor må det være en ny og sjælden sygdom der har ramt grisene. Imidlertid er kendetegnet for en sjælden sygdom – at det er den.

Eksempel 1.
En Besætningsejer ringer og fortæller, at der er død 35 grise over natten i en sektion – alle med tegn på hjernebetændelse. Ved ankomst til besætningen er dødeligheden steget yderligere og der ses talrige grise der ligger med hjernesymptomer rundt i alle stier.

Diagnosen var akut saltforgiftning på grund af vandmangel.

Hvad var der sket? I forbindelse med skift fra vandmedicinering til rent vand var en ventil stillet forkert. Fejlen var opdaget efter ca. 18 timer og der var igen blevet åbnet for vandet - resultatet var at grisenes hjerner blev "druknet " og svulmede op med desværre fatale følger. Der var med andre ord tale om en fejlbetjening, der med lidt fastere kontrolprocedurer kunne være undgået.

Eksempel 2.
Sostald med akutte problemer med diarre på pattegrisene fra dag 8 - 16, helt usædvanligt for besætningen idet der aldrig tidligere havde været problemer. Grisene var stærkt påvirkede og havde alle følgevirkninger på diarre.

Diagnosen var Baycox mangel –

Årsagen var at man havde en defekt pumpe. Der var ingen i farestalden der havde reflekteret over at man havde behandlet over 1000 grise med under 250 ml Baycox, rund regnet en tredjedel af det man normalt brugte i besætningen. Følgevirkningen var at der blev diarre der svækkede grisene og efterfølgende blev der problemer med E. coli.

Eksempel 3.
Ungsvinestald hvor der i løbet af et døgn blev massive problemer med halebid. Ved besøg i besætningen næste dag var situationen nærmes kaotisk og tankerne blev henledt på Det Stockholmske Blodbad.  Der var ikke lavet om på ventilation eller foder, man havde godt nok skiftet til en ny palle mineraler, men ellers det samme korn. Vandet i besætningen virkede som det skulle.

Diagnose: Saltmangel.

Man havde fra Foderstoffen reduceret mængden af salt i mineralerne til under det halve af hvad der var aftalt. Det kostede over 200 grise livet. Lige så snart at der kom salt i foderet forsvandt problemet.


Nu er det ikke for at fremhæve løsningen eller hænge nogen ud - alle besætninger har på et eller andet plan en sådan historie liggende i skuffen.

Budskabet er at man ved ændringer i normalbilledet i besætningen, altid bør tænke i egne fejl først og kontrollere at ens egne rutiner er i orden. Det kræver overblik at finde fejl, men ofte vil fejlene være af ny dato og en god ide er derfor, at tænke igennem hvad der er lavet bare inden for de sidste 24 -36 timer, inden det gik galt.  Ca. 90% af alle fejl ligger inden for dette tidsrum.

Rutiner sløver og det er derfor vigtigt at man af og til gennemgår sine rutiner og får luget ud i de dårlige vaner man tillægger sig.



Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !