VETSTAT - Hvorfor og hvad skal det bruges til?!

14.07.2005

Der har efterhånden været skrevet en del om VETSTAT her i kataloget. Måske er det på tide også at præsentere baggrunden for systemet, for der er mange forskellige opfattelser og meninger om det.

Baggrunden for at etablere et system som Vetstat var, at man var bekymret for, hvorvidt det stigende forbrug af antibiotika til produktionsdyr igennem 1990'erne kunne medføre en stigning i forekomsten af bakteriestammer, der var resistente overfor forskellige antibiotikatyper. Stigende forekomst af antibiotikaresistente bakteriestammer ville ikke blot gøre det mere vanskeligt at behandle syge dyr, men der var desuden risiko for, at mennesker kunne pådrage sig smitte. I den sammenhæng var man naturligvis særligt bekymret for de såkaldt multiresistente bakterier, der er resistente over for en række af antibiotika, - heriblandt også typer, der udelukkende bliver brugt til behandling af mennesker.

Da man ikke udelukkende ønskede en nedsættelse af antibiotikaforbruget i enhver henseende og for enhver pris - der er økonomiske og dyrevelfærdsmæssige aspekter og syge dyr skal naturligvis stadigvæk behandles bedst muligt - blev Vetstat etableret med fire overordnede formål:

- At overvåge medicinforbruget til produktionsdyr og sørge for den bedst mulige rådgivning

- At udgøre et kontrol og styringsværktøj til at sikre efterlevelse af gældende lovgivning

- At udgøre datagrundlaget for analyse af sammenhænge – f.eks. mellem besætnings-faktorer og medicinforbrug eller mellem antibiotikaforbrug og resistensudvikling (ved samkøring med DANMAP, der er et system til overvågning af forekomst af resistente bakteriestammer)

- At udgøre grundlaget for farmako-epidemiologisk forskning – f.eks. anvendelse/ effektivitet af lægemidler, herunder sammenligning mellem regioner/andre lande.

Der er stadig visse indkørselsvanskeligheder med Vetstat. Systemet er enormt, og med de mange forskellige indberetningsveje er det uundgåeligt, at der optræder forskellige fejl, som efterhånden må luges ud. En af de store fejlkilder er oplysninger vedrørende besætningsstørrelse og -type. Disse oplysninger hentes ved samkøring af Vetstat og CHR. Hvis besætningsejere ikke sørger for at holde oplysningerne ajour, vil deres medicinforbrug uvægerligt afvige fra normen – det kunne f.eks. tænkes, at det ser ud som om man bruger fire gange så meget medicin som gennemsnittet fordi man har glemt at oplyse, at antallet af dyr er ændret.
Dette bør ikke opfattes som blot et irritationsmoment for de ansvarlige for systemet! Det er i alles interesse, at indberetninger til Vetstat bliver så korrekte som muligt. Systemet giver nemlig en helt enestående mulighed for, at man ved fælles hjælp kan finde frem til den bedste - mest økonomiske og mest effektive medicinanvendelse indenfor diverse dyrearter, diagnosegrupper og produktionsformer. Noget som er af interesse for både dyrlæger, rådgivere og producenter.

Til sidst skal det da også lige nævnes, at mens VETSTAT naturligvis skaber mulighed for at anklge folk for f.eks. umådeholden brug af antibiotika, ja, så er det modsatte jo også tilfældet. Som Hans Møller Jensen gentagne gange har beskrevet, har registreringerne i VETSTAT tydeligt vist, at beskyldningerne mod LVK er ubegrundede. Så i langt højere grad end at afsløre enkelte "syndere" vil VETSTAT kunne bruges som en slags "medicin-kvalitets-sikring" for alle os andre.

Helle Stege
dyrlæge, ph.d.



Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !