Kalvepasningens grundregler der nedsætter dødeligheden og giver trivsel hos kalvene

13.12.2005
Kalvepasningens grundregler der nedsætter dødeligheden og giver trivsel hos kalvene

Kalvedødeligheden har ikke ændret sig de sidste 5 år, hvilket jeg vil påstå hovedsalig skyldes at der ikke er nok fokus på pasningen af kalvene grundet manglende investering i tid og opstaldning.

Vi ser næsten hver gang at der tages fat om problemet med systematik og konsekvens så falder kalvedødeligheden og kalvene trives betydeligt bedre.

Der er tre grundregler:
1)       Konsekvent plan for indgivelse af råmælk
2)       Reducerer smittepresset.
3)       Tildeling af nok energi specielt i vinterperioden.

Råmælkstildeling:
Kalven fødes uden nogen antistoffer, så det er vigtigt at den optager nok råmælk af god kvalitet. Senest 6 timer efter fødsel, 3 – 4 liter alt efter størrelse.

Hvis man praktiserer at kalven går hos koen, vil ca. 30 % af alle kalve ikke optage nok råmælk.
Ca. 30 % af al råmælk indeholder ikke nok antistoffer. Dvs. at selvom man giver kalven råmælk hurtigt efter fødsel, vil kalven ikke optage nok antistoffer.
Da man nemt kan måle kvaliteten af råmælk, bør man oprette en råmælksbank. Så når råmælken ikke er god nok, er der råmælk på lager til erstatning.
Hvis man er i tvivl om kalvene optager nok råmælk, kan man med en blodprøve hurtigt måle om de har fået nok. Herved får man hurtigt et overblik hvor god ens styring af råmælk er.

Reduktion af smittepres:
Når kalven fødes, er det vigtigt at den ikke mødes med en massiv smitte.
Kalve fødes i dag ikke som i naturen. De udsættes for et meget større smittepres end en ”naturko”. Derfor er det vigtigt at kalven kommer væk fra koen så hurtigt som muligt. Når en kalv forsøger at rejse sig, støder den ofte snuden lige ned i bunden. Og alt efter hvor våd den er, og hvem der har gået i kælvningsboksen, vil smitten variere - men smittet det bliver den.
Derfor skal kalven væk og over i en rengjort og tør kalveboks. For altid at have en rengjort kalveboks, er det nødvendigt at have flere kalvebokse end der er kalve. Ellers kan det ikke lade sig gøre. Det er her der skal investeres penge og tid.
Med rengjort kalveboks mener jeg totalt rengjort. Hvis der sidder nogle tørre klatter, eller hvis man ikke bruger rengøringsmidler vil der sidde en ”film” på siderne der indeholder store mængder bakterier. Hvis der har været en kalv med diarre vil den nye kalve hurtigt optage smitten fra siderne.
Kalkning af siderne og udtørring vil mindske smitten

Når der tildeles råmælk er det vigtigt, at den beholder man bruger er rengjort med rengørings-midler, så der ikke også her sætter sig en ”film” på indersiden af beholderne. Den vil med tiden indeholde store mængder bakterier, så man poder kalven med bakterie via en ikke rengjort beholder

Energi tildeling:
Af frygt for diarre er der mange der ikke giver kalvene af stor race meget mere end 5 liter sødmælk dagligt. Dette er alt for lidt, og jeg mener at man sulter kalven med denne mængde.
Kalve skal efter min mening være runde over ryggen - og hvis man følger de råd der er givet ovenover, er det også muligt at tildele kalve at tung race 8 liter dagligt, uden at få problemer med diarre. Dette giver en daglig tilvækst der ligger omkring 300 gr. dagligt. større i forhold til 5 liter.
Hvis kalvene står koldt vil meget af den energi de optager gå til at opvarme kroppen. Derfor er det endnu mere vigtigt om vinteren at kalvene optager nok energi.
Der er en større kalvedødelighed om vinteren, som jeg tror for en stor del skyldes manglende energi. Kalve der fryser, vil også være mere modtagelige for andre sygdomme.

Vi kommer ikke udenom at kalvepasning kræver tid og investering et passende antal gode kalvebokse.



Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !