Rengøring skal håndteres logisk

10.03.2006
Rengøring skal håndteres logisk


SERVICE: Fornuftig omtanke kombineret med elementerne tid, knofedt, temperatur og kemi er ingredienserne i hygiejnisk rådgivning fra LVK.

Har man øje for, hvilken opgave der skal løses, og vurderer de relevante faktorer i en rengøringscirkel, så er der gode muligheder for at vurdere, hvordan en given opgave skal håndteres.
Nogle opgaver kan løses med vand og knofedt, mens andre kræver hjælp fra kemiske midler og måske varmt vand.

Denne udmelding fremsættes af Jørgen E. Nielsen, der er marketingchef for LVK- Landbruget Veterinære Konsulenttjeneste, men også firmaets hygiejnekonsulent. En funktion, der med baggrund i mange bedriftsbesøg, giver basis for et løft i hygiejnen for de besætninger, som har ønsket besøg.
- I de fleste tilfælde er det vores dyrlæger, som rekvirerer mig til et besøg. Det kan vedrøre problemer med salmonella, gennemførelse af en sanering, yverbetændelser eller mistanke om en lokal forurening af vandet, nævner Jørgen E. Nielsen.
- Jeg går altid en runde med personalet for besætningen og snakker med dem om rutinerne, og hvordan de gennemfører deres rengøring og desinfektion. Yderligere observerer jeg de områder, der har særlig betydning for den produktionsmæssige hygiejne.

Delte meninger om renhed
- Der skal dannes et indtryk af den nuværende evne til at gøre rent. Om en stald er ren, er der meget delte meninger om, har jeg konstateret ved flere lejligheder. Hvis jeg er i tvivl, tager jeg overfladeprøver, som klart giver et billede. Endelig observerer jeg på staldens vedligeholdelsesgrad, fortæller Jørgen E. Nielsen.

Er der mange revner og sprækker i betonen er det svært at opnå den ønskede succes i rengøringen. I stedet er det måske en reparation, der skal gennemføres.

- Som regel spørger jeg også ind til skadedyrsforhold. Om der i givet fald er gennemført systematisk bekæmpelse af dem. I en generelt godt styret svinebesætning mødte jeg en formodning om Lawsonia fra indkøbte 25 kg grise. Under min inspektion i verandastalden så jeg en mus, nævner Jørgen E Nielsen.
På min forespørgsel lød meldingen, at der ved vask kunne løbe 20-30 mus omkring, og de skulle selvfølgelig frem, når der kom rigelig fugt i gemmestederne. Konklusionen var efterfølgende: Indsats mod mus og minus Lawsonia.

Rengøring af staldafsnit
Den primære opgave er gødningsrester, da gødningen indeholder træstof, fedt, proteiner og mineraler. Det betyder, at det ikke er nogen ensidig opgave, som for eksempel kun at skulle fjerne fedt.
- De faktorer, der har indflydelse på et godt resultat er tid, knofedt, temperatur og kemi. Det er de fire elementer i rengøringsprocessen, som vi kan skrue op og ned i forhold til hinanden. I staldrengøring er det dog primært fedt og protein, der er den sværeste opgave, mener hygiejnekonsulenten.

Koldt vand og knofedt sammen med en højtryksrenser kræver meget lang tid og gør det ikke alene. Ofte får man ikke fjernet den sidste biofilm, som er den fedtede overflade/beskyttener vandkvalitet i top?de hinde, som bakterier, virus og svampe danner til at beskytte mod angreb.

- Vælges der derimod at bruge en kraftig alkalisk sæbe, og lægger den ud som skum, gør det arbejdsprocessen hurtigere, og der opnås en bedre fjernelse af fedt og biofilm på overfladen af staldinventaret og gulvet, oplyser Jørgen E. Nielsen og tilføjer, at varmt vand er bedst til at opløse fedt.

Sektionering af betydning
Højtryksrenseren giver os den nødvendige knofedt, men er hård ved beton og inventar, og danner kraftige vandtåger. Tåger, der spreder bakterier og virus rundt i stalden. Ved brug af højtryksrenser er det absolut nødvendigt med sektionering, som passer til de holdstørrelser, der arbejdes med.
- Fra en god og veldrevet besætning har jeg erfaring med, at de vasker med lavt tryk i nogle af farestaldene for at undgå smittespredning.
- Deres opgave er forholdsvis store mængder organisk materiale, så derfor har de valgt at bruge en alkalisk sæbe med meget høj bufferkapacitet, Inciprop Farm. Allerede efter få måneder har de set en reduceret dødelighed hos smågrisene, siger Jørgen E. Nielsen.
Om desinfektionsmidler nævner han, at de ofte omtales som løsningen på problemerne, men der er ikke noget desinfektionsmiddel der virker, hvis der er rester af organisk materiale. Det vil enten nedbryde desinfektionsmidlet eller forhindre det i at få kontakt med bakterie, virus eller svampe.
- Uanset middel eller ej er det særdeles afgørende med en grundig udtørring efter vask. Jeg ved godt, at det er urealistisk, men efter syv dages udtørring opnås noget, der ligner en nystaldeffekt, nævner Jørgen E. Nielsen.

Kvægsiden ikke glemt
Om rengøring i kreaturbesætningerne omtaler hygiejnekonsulenten, at rengøring af kalvebokse er efter samme princip som for grisene.
God yverhygiejne kræver tørre sengebåse med godt materiale af spåner eller halm samt udtørrende desinfektionsmiddel, eksempelvis Mistral. Et godt yvermiddel til at holde patterne smidige er velegnet.
- I malkestalden er der selvsagt den daglige afskylning, men ekstraordinær rengøring bør foretages mindst hver anden uge med indsæbning og vask med højtryk for at fjerne smittekim. For robotterne giver leverandørerne konkrete anvisninger, som selvfølgelig bør følges, bemærker Jørgen E. Nielsen.

- Alene malkerens berøring af inventaret og efterfølgende til yveret kan være nok til at flytte stafylokokker og give yverbetændelse, så konstant omtanke må være hos det personale, som omgås dyrene, påpeger hygiejnekonsulenten fra LVK.

Kontakt LVK´s hygiejnekonsulent Jørgen E. Nielsen på tlf.nr.: 21 71 53 01 få råd og vejledning omkring din rengøring.



Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !