Børbetændelse hos nykælvere

11.06.2008
Børbetændelse hos nykælvere

Børbetændelse hos nykælveren.

Der er mange forhold omkring udviklingen
af børbetændelse der er ukendte, og der
er stor variation fra besætning til besætning,
hvor alvorligt de enkelte tilfælde udvikler sig,
men under alle omstændigheder er forebyggelsen
vigtig!

VARIATION FRA BESÆTNING TIL BESÆTNING.

 I arbejdet som kvægdyrlæge med Ny Sundhedsrådgivning, hvor der i det daglige undersøges mange nykælvere, er det overraskende så stor variation der er fra besætninger til besætning i antal af tilfælde af børbetændelse, og ikke mindst i forskellen på sværhedsgraden af sygdommen.

Eksempelvis kan henvises til skema 1, hvor godt en halv snes besætninger er opstillet i forhold til forskellige parametre, der hver især fortæller om forhold, der erfaringsvis kan have indflydelse på udviklingen af børbetændelse.

Men det er helt klart, at baggrunden for udvikling af børbetændelse ikke er endelig afklaret, men fortsat henregnes til et multifaktorielt sygdomskompleks, hvorfor det i den enkelte besætning kan kræve nogen kortlægning at finde evt. fejl i management mv., der kan reducere på antal og sværhedsgrad af sygdommen.

FOREBYGGELSE – ER DER EN ”SIKKER GRUND AT STÅ PÅ”? 

De næste nedenstående afsnit omhandler nogle af de forhold, der menes at være væsentlige fejlkilder i forbindelse med besætninger, der har problemer med svære tilfælde af børbetændelse.

I denne sammenhæng forstås ved svære tilfælde af børbetændelse, at sygdommen udvikler sig til en egentlig forgiftning hos koen. Indholdet i børen bliver typisk ildelugtende og rødbrunt i farven, og der kan stå adskillige liter af dette indhold i børen – se billede 1. Oftest er koens almentilstand påvirket – strittende hårlag, mathed, nedsat ædelyst og vomfunktion.

I børindholdet fra disse tilfælde, kan der påvises forskellige typer af bakterier, men ikke én specifik infektion.

En meget almindelig komplikation til en svær børbetændelse er ketose og venstresidig løbedrejning.

I august 2007 publiceredes en canadisk undersøgelse (kvæginfo nr. 1768), der omfatter en besætning med 101 Holstein køer.

En klar konklusion på denne undersøgelse er, at køer der æder for lidt i forhold til normen i goldperiodens 2 sidste uger, har en betydelig overhyppighed for at udvikle svær børbetændelse.

Ifølge undersøgelsen steg risikoen med en faktor 3 for hvert kg tørstofoptagelsen faldt i ugen før kælvning, og for hver 10 minutters fald i ædetid steg risikoen 1,7 gange!

Ikke overraskende er en anden konklusion på samme undersøgelse, at køer hvor der har været foretaget fødselshjælp har en større risiko for udvikling af svær børbetændelse (15,8 gange), og ved tilbageholdt efterbyrd udviklede 58 % af denne gruppe tilsvarende svær børbetændelse – se billede 2.

BETYDNINGEN AF E-VITAMIN OG SELEN.

Niveauet i foderblandinger af naturligt E-vitamin (d-alfa-tokoferol) kontra syntetisk E-vitamin (alfa-tokoferolacetat) har i længere tid været diskuteret. Det er afklaret, at den naturlige form af E-vitaminet prioriteres af koen, således at indholdet i blodplasma af den naturlige form ligger på omkring 85 %, selvom koen tildeles et højt niveau af syntetisk E-vitamin (kvæginfo nr. 1266 og 1830), og at niveauet i mælken tilsvarende øges ved brugen af den naturlige form af E-vitaminet.

Praktisk anvendt tildeles der i de fleste foderblandinger et niveau svarende til omkring 1500 mg ko/dag med halvt af naturligt og syntetisk E-vitamin, hvilket under normale forhold sikrer koen et indhold i blodet på ikke under 3 mg/l.

Fra 1/11-07 har det været tilladt at tilsætte organisk selen til kvægfoder, og da selen ligesom E-vitaminet har betydning for bl.a. immunsystemets funktion, har betydningen af brugen af det organisk bundne selen frem for det uorganiske selen været genstand for undersøgelse (kvæginfo nr. 1739).

Konklusionen på brugen af selen i kvægblandinger har rent praktisk indtil videre resulteret i, at en meget hyppigt anvendt blanding til goldkøerne indeholder en blanding af organisk selen (57 mg) og uorganisk selen (37 mg), hvilket svarer til at niveauet pr. ko/dag ligger på ca. 10 mg. Den tidligere hyppigst anvendte type 3-blanding, der kun har indhold af uorganisk selen svarer til ca. 5 mg selen pr. ko/dag.

Men hvorvidt det forøgede niveau eller brugen af organisk bundet selen har reel betydning for sundheden hos kvæg, er ikke bevist!

VANDFORSYNING OMKRING KÆLVNINGEN.

Vandforsyningen til køer i kælvningsbokse er ofte indrettet med vandsystemer, hvor koen ikke som almindeligvis i holdet med de malkende køer kan drikke fra en større vandoverflade.

Det er oplagt, at køer der er vant til at drikke fra større vandkar, kan forventes at sænke deres vandindtag betydeligt, hvis de i en kælvningsboks skal drikke fra et alternativt vandsystem.

Desværre er der ikke lavet nyere undersøgelser af koens vandbehov i perioden omkring kælvning, hvorfor det er vanskeligt med større sikkerhed at påpege vandforsyningen som en egentlig fejlkilde i besætninger med problemer med børbetændelse.

Det er dog ofte af besætningsejere, hvor der er svære grader af børbetændelse fremhævet, at de har bemærket, at køer der flyttes fra kælvningsboks til f.eks. nykælverafd. umiddelbart går til vandtruget, hvilket tyder på, at der kan være en berettigelse i at være opmærksom på vandforsyningens beskaffenhed og ikke mindst køernes adfærd.  

ERFARINGER MED Q-FEBER.

I flere besætninger, hvor der er eller har været problemer med svære grader af børbetændelse, er der samtidigt påvist reaktion for Q-feber i tankmælk (antistofreaktion > 40).

Der er imidlertid endnu ikke bevist en egentlig sammenhæng med tilfældene af børbetændelse og påvisningen af antistoffer overfor Q-feber (Kenneth Krogh, Dansk Veterinærforening for Husdyrproduktion 2007).

En erfaring blandt kvægdyrlæger er i øvrigt, at der i besætninger med positiv reaktion for Q-feber og svære grader af børbetændelse, ofte samtidig er et forringet respons på en almindelig antibiotisk behandling af børbetændelse med tetracyklin. I disse besætninger er der sædvanligvis bedre effekt af f.eks. cephalosporin.  

En anden erfaring er, at mange af de besætninger der har svære tilfælde af børbetændelse, og er positive for Q-feber, samtidigt er besætninger der f.eks. i forbindelse med en udvidelse, har foretaget indkøb af hundyr fra flere forskellige besætninger.

Denne sammenblanding af voksne dyr med forskellig baggrund i immunstatus, giver naturligt nok anledning til flere problemer med infektioner, og ikke mindst i en periode lige efter kælvning, hvor koens immunsystem i forvejen er under pres. 

Det igangværende projekt (Dansk Kvæg) omkring Q-feber vil måske afdække flere sammenhænge, men et foreløbigt materiale tyder på at omkring 80 % af alle besætninger er smittet med Q-feber, hvorfor der i forhold til denne infektion let kan opstå tilfældige sammenfald i forhold til problematikken med børbetændelse.

FOREBYG INFEKTIONEN I DIN EGEN BESÆTNING.

Af det ovenstående fremgår det, at der er ganske mange forhold, der kan være vigtige at sætte fokus på i forbindelse med problemet børbetændelse.

Hver besætning har som regel sin egen historie, og det kan derfor være vigtigt, kritisk at gennemgå egen besætning i forhold til evt. fejl i management; indretning mv.

Vigtigst af alt i denne sammenhæng er måske nok endnu én gang at fremhæve værdien af at give sig rigtig god tid til, at studere sine egne køers adfærd og reaktioner i forhold til det daglige liv i koflokken, hvor det måske kan være alfa og omega at opdage, at der i en periode er et usædvanligt højt stressniveau i et af holdene med højdrægtige goldkøer…….!

I forhold til den igangværende revidering af regelsættet vedr. Ny Sundhedsrådgivning, er det spændende at se om børbetændelse bliver defineret som en såkaldt besætningsdiagnose, således at ejer selv kan starte en behandling på samme måde som f.eks. ved en yverbetændelse.

Antal årskøer

170

155

210

220

Afd. til nykælvere

nej

nej

ja

Ja

Ydelsesniveau – (kg EKM/årsko)

10.400

11.300

9.800

11.350

Indkøb af hundyr

nej

nej

Ja

Ja

Fodring af goldkøer

1/3 af ration og halm ad.libitum

færdigblanding

Færdigblandet

Færdigblandet

Fanggitter ved goldkøer

ja

nej

Nej

Ja

Antal tilfælde af børbetændelse/år

22

41

51

21

Grad af sværhed

af børbetændelse

(Skala 1-5)

1

3

4-5

3-4

200

405

160

170

Nej

Ja

Ja

Nej

11.600

10.100

11.700

11.200

Nej

Ja

Nej

Nej

Færdigblandet

Færdigblandet

Færdigblandet

Færdigblandet

Nej

Ja

Ja

Nej

16

26

25

24

2

2

3-4

2

 

Tilbageholdt efterbyrd medfører ofte udvikling af børbetændelse

Der kan stå flere liter ildelugtende rødbrunt flåd i børen på en ko med svær børbetændelse



Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !