En anden måde at fodre søer

29.11.2006
En anden måde at fodre søer

Forekomsten af skuldersår og bedømmelsen af disse har gjort det endnu vigtigere end tidligere at holde søerne i et passende huld gennem hele deres liv.

Huldet bør holdes så ensartet som muligt gennem de forskellige faser af cyklus som det overhovedet er muligt. Dette betyder, at soen straks efter fravænning skal fodres nærmest efter ædelyst for at sikre tilfredsstillende produktionsforhold.

Efter løbning skal der fodres på en sådan måde, at soen får mulighed for at genskabe det tab af huld, der måtte være sket i farestalden. Denne genopretning af huldet skal så vidt muligt være på plads, når soen er gennem halvdelen af drægtigheden.
Derefter fodres med en foderstyrke, der svarer omtrentligt til vedligeholdelsesfoder, somi de fleste besætninger vil betyde ca. 1,9 – 2,3 kg foder dagligt af en gængs drægtighedsblanding.

Mange steder bruges stadig at sætte foderstyrken op ca. 4 uger før faring. Årsagen angives at være, at man vil sikre og forøge vægten af kuldet, altså prøve at få grisene til at veje mere ved fødsel.
Dette er efter min opfattelse noget farligt, fordi det, der ofte opnås er større, federe søer, der har sværere ved at føde grisene og dermed ofte også flere dødfødte grise. De fede søer har større tendens til at få farefeber, og de kan dermed heller ikke passe grisene optimalt i den første tid efter faringen.

Efter faring fodres ret beskedent i de første 10 dage. Som en god regel vil det være rimeligt at nå til ca. 4,0 – 4,5 kg ved 10.dagen. Begrundelsen er, at grisenes behov for mælk tilgodeses fuldt ud, og foderindtaget dermed står i rimeligt forhold til mælkeproduktionen. Efter 10. dagen fodres i en stigende foderkurve efter ædelyst, og fodermængden vil efter mine erfaringer kunne nå 10 – 12 kg dagligt godt 3 uger efter faringen.

Prøv at tænk på, hvilke søer, der efter faring er i stand til at æde den største fodermængde og dermed give den største mælkeproduktion. Det er som hovedregel de søer, der var i passende huld. De fede søer er derimod tit dem, der giver problemer ved faring og ikke kan æde nok og som derfor magrer af i farestalden. Prisen for at få en meget mager so i passende godt huld igen kender vi alle – den er høj.

Det, der egentlig er øvelsen er at fodre på en sådan måde, at soens vægt holdes så konstant som muligt gennem hele reproduktionscyklus og at der i farestalden fodres således, at mælkeproduktionen er så stor, at grisenes behov tilgodeses uden at der overfodres med de problemer, der giver. 



Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !