En LVK-dyrlæges erfaringer med NySr


Ca. halvdelen af de mælkeproducenter der er tilknyttet LVK er nu på Ny sundhedsrådgivning, og LVK har 40 procent af alle (390) NySr aftalerne i hele landet. Det har vist sig at være et godt koncept for en organisation hvor rådgivning er en akse, garant for administration af ordningen er en anden akse og den tredje akse er en filosofi om at landmanden selv skal kunne så meget af det arbejde der tidligere har været dyrlægens enemærke og hovedindtægtskilde.

Det kan virke passé at skrive om ordningen nu hvor den har været i drift siden 2006, og der pågår forhandlinger om en ny aftale om sundhedsrådgivning, men de erfaringer vi har gjort os med NySr betyder at vi er godt rustet til at indgå i en endnu mere fleksibel ordning, og fokusere endnu mere på rådgivning frem for behandling.

En opfordring

Ordningen under det nye Veterinærforlig ventes først at træde fuldt i kraft i 2011, og der er stadigvæk kun fordele ved at indgå i den nuværende ordning, hvor vi løbende følger risikogrupper af dyr, og hvor man kan gøre sig fri til selv at behandle de dyr der skal behandles, og til at kunne behandle dem i tide og til bunds.

Landmandens rettigheder i NySr

I NySr ordningen får man mulighed for at behandle ”besætningsdiagnoserne” yverbetændelser, hasebetændelse, klovbrandbylder, lungebetændelse, navlebetændelse, goldbehandle og behandle diarre. Der ligger for landmanden nogen administration bag denne mulighed, men hvis man ikke bruger Dyreregistrering eller Kvikkko, udleverer vi en mappe med de papirer der skal følge behandlingerne og faxes til RYK. Med fælles hjælp får vi det altid til at lykkes smertefrit.

Besøget

Jeg har selv 15 besætninger på ordningen og antallet af kælvninger bestemmer antallet af besøg. Hvis der i en uge er flere end 5 køer der er mere end 5 dage fra kælvning, skal besætningen besøges, ellers må der gå 2 uger imellem besøgene. Det betyder at besætninger med færre end 150 køer typisk besøges hver anden uge, besætninger med 150 - 250 køer springer lidt mellem besøg hver uge og hver anden uge, og besætninger med over 250 køer i reglen besøges hver uge.

Under besøget undersøger jeg nykælverne for blandt andet børbetændelse og ketose, og det udløser både den nødvendige behandling, udlevering af medicin til efterbehandling og det vigtigste, rådgivning om årsagerne til det der findes. Samtidig ligger der i aftalen at alle kalve og køer der skal goldes skal undersøges klinisk, og desuden tilser vi selvfølgelig øvrige dyr og bedøver kalve til afhorning.

Efter det kliniske arbejde sætter jeg mig til computeren og bestiller medicin og udskriver tilbageholdelsessedler. Vi må godt udlevere medicin til besætningsdiagnoserne – men det er spild af vor tid at sætte labels på hver flaske og hver tube der udleveres. Derfor sender vi helst recept til apoteket i stedet. Til sidst indtaster jeg resultaterne af mine undersøgelser (eller de faxes til en sekretær). Herefter er besøgets administrative del afsluttet, men vi følger selvfølgelig op på det der skal undersøges i forbindelse med handlingsplaner og problemer.

En gang hvert kvartal skal der i ordningen skrives en rapport omkring besætningens sundhed, medicinanvendelse og aktuelle handlingsplaner. Rapporten er for os en god lejlighed til at sammenfatte rådgivningen, og bidrager desuden til et overblik for de kolleger der kommer ind i besætningen på andre tidspunkter.

Det vækker nogen undren i Fødevarestyrelsen at vi kan servicere så mange aftaler med NySr, men grunden til at det lykkes så relativt nemt kan tilskrives, at vi har et suverænt IT administrationssystem der sikrer overførsel af medicindata, behandlingsdata og undersøgelsesresultater til Kvægdatabasen (og dermed den offentlige medicindatabase - Vetstat).

Desuden kan vi udelukkende koncentrere os om rådgivning af mælkeleverende besætninger og slagtekalvebesætninger i en dagligdag der ikke kiles inde af smådyr, heste, gammeldags behandlingsbesøg og ikke mindst en praksis og klinik der skal administreres. Det giver en god arbejdsrutine, og vi kan servicere en fast kundekreds med et lavt omkostningsniveau.

Den faglige inspiration strømmer mellem (13) kolleger over telefonen om dagen og over e-mails om aftenen. Det gør at vi kan følge problemerne til dørs og finde den rette løsning. For at undgå at blive alt for blinde på det der sker i en besætning, bruger vi hinanden som afløsning og som ”anden mening.”

Vagtarbejde og rådgivningsvirksomhed

Når vi taler med nye kunder får vi ofte spørgsmålet: ”hvad så med det akutte arbejde” – selvom erfaringen fra egne besætninger er at behovet er særdeles lille, kan det opstå. På ét år har jeg eksempelvis haft et (akut)besøg der er faldet udenfor de planlagte besøg og det er en gennemgående erfaringer fra kollegerne. Der er tidligere foretaget en undersøgelse af behovet og ønsket hos LVK´s medlemmer, og resultatet var, at det ikke var noget stort ønske. Desuden er der mange kolleger fra den lokale praksis der velvilligt hjælper under et vagtbesøg, og ser det som en særskilt indtægtskilde.

Det er en naturlig konsekvens af at udvikle sig til en rådgivningsvirksomhed, at man ikke kan nærme sig den almindelige praksistankegang igen (besøg fra dag til dag, vagtberedskab, flere forskellige dyrearter mv.).  Fremtiden ligger i at udvikle rådgivningsvirksomheden LVK yderligere, og skabe netværk og samarbejde med andre (praksis)virksomheder omkring de ydelser vi ikke kan prioritere.

Fremtidens Sundhedsrådgivning

Vi har gjort os et hav af erfaringer med NySr, og har som alle andre dyrlæger været under supervision af Fødevarestyrelsen. Det har været konstruktivt og alle parter har lært noget. Det er dog tydeligt, at der er behov for en ny ordning hvor besætningsdiagnoserne udvides og den tid der anvendes på administration nedtones. Vi ønsker at kunne bruge mest mulig tid på besætningens sundhed, produktion og velfærd, og vi ønsker at en ny ordning bliver så fleksibel som mulig. Samtidig skal der være dokumentation for, og fuld gennemsigtighed i det arbejde vi udfører. De redskaber der anvendes af Fødevarestyrelsen til at kontrollere med (blandt andet trafiklyset - der er at sammenligne med en Smiley for landmandens og dyrlægens håndtering af NySr), er fortrinlige og løbende pejlemærker på hvor man står.

Kvalitetssikring i LVK

Vi har aktuelt tanker om at oprette en intern ordning i LVK, således at vi er på forkant med Fødevarestyrelsens kontrol, og således at vi kan bidrage konstruktivt til kontrollen - og f.eks. så det bliver Egenkontrol. Det kan vi gøre ved blandt andet at synliggøre og beskrive de rutiner vi benytter os af.

Det betyder samtidig at alle – nye kunder og samarbejdspartnere - kan forholde sig til det stykke arbejde LVK-dyrlægerne udfører i besætningen.

Fremtiden ligger i rådgivningen

Man har igennem flere år talt om at dyrlægen skal rådgive. I LVK er dyrlægen rådgiver og garant for at medicinadministration kører på skinner. Der er i løbet af de sidste to år sket et kolossalt skift, i og med at landmanden har fået mulighed for at behandle selv. Der er ingen tvivl om at den udvikling - dyrlægen rådgiver/landmanden behandler – bør udbygges yderligere. I kombination med et tilpasset kontrolsystem kan det ske uden grund til bekymring for forbrugerne, samtidig med at landmanden optimerer sin indtjening.   


 

Forfattere

Hans Jørgen Andersen Hans Jørgen Andersen
Teamleder - Kvægdyrlæge Ph.d

Holmbjergvej 67, 8420 Knebel
M: 21715296
E: hja@lvk.dk
 

Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !