Kuldestress

06.09.2011
Kuldestress
Kuldestress ved køer og kalve har vi berørt de sidste to vintre og vi kan lige så godt forberede os på endnu en kold vinter…
 

Køer er varmblodede dyr, derfor har de brug for at opretholde en konstant kropstemperatur. Det betyder samtidig at de har en termo-neutral zone. Altså et temperaturområde hvor de ikke har brug for ekstra energi for at opretholde den rette kropstemperatur. Dog kan de godt ændre adfærd for at opretholde temperaturen inden de kræver ekstra energi. Det kan i varme perioder f.eks. ses som skyggesøgning eller søgning efter frisk luft, mens det i kolde perioder kan ses som vinterpels og at de putter sig i sengene/dybstrøelsen.

Når temperaturen bliver for lav til at de kan opretholde den normale produktion/tilvækst, da taler vi om kuldestress. Typisk ses det lige under 0 grader, men det er klart at afkøling sfa blæst vil få det til at føles koldere. Desuden vil våd pels (strøelse) også afkøle. Ikke nok med det, så tager det noget tid før vinterpelsen er udviklet, så pludselig overgang til vinter er også en ulempe. Kroppen reagerer ved at øge energiomsætningen, hvilket kræver mere energi. Får de ikke det, da vil vi se det som faldende ydelse hos køerne og mindre tilvækst ved kalvene.

Konsekvenser af kuldestress ved køerne: Tynde køer lider mest, da de ikke har noget beskyttende kropsfedt! Der produceres mindre råmælk, og mindre mælk i det hele taget. Vandoptaget mindskes og er ensilagen frossen, da vil det udover et mindre optag også kunne slå vomfloraen i stykker med diarre mm. til følge. Det er klart at dette vil kunne påvirke hele opstarten af nykælverne, med flere sygdomme til følge. Køerne ligger mere, dvs længere liggetider med risiko for flere trykninger, men selvfølgelig også færre besøg ved foderbordet/malkerobotten. De bliver mindre aktive, hvilket har betydning for brunstobservationen og typisk bliver kælvningsintervallerne forlænget - både pga de manglende brunstvisninger, men også pga næringsmangel i børen, således at det befrugtede æg ikke kan overleve.


Konsekvenser af kuldestress ved kalvene: Kalvene fødes svagere og dødeligheden stiger.
Tilvæksten forringes og der er større forekomst af diarre samt lungebetændelse fordi kalven mister modstandskraft. Ørerande kan falde af sfa koldbrand. De er mindre aktive og ligger og putter sig. Husk på, at jo mindre dyret er, des større er overfladen. Dermed har et lille dyr relativt mere varmetab end et stort dyr og derfor er kalvene den mest udsatte gruppe!!
 

Forebyggelse ved køerne: De har brug for mere struktur, således at vomfloraen kan øge omsætningen og dermed varmeudviklingen, men pas selvfølgelig på at de stadig optager den energimængde de har brug for ift. mælkeproduktionen. Lakterende køer responderer bedst på lucerne eller et mix af lucerne og hø. En underafkølet ko bør derfor tilbydes al den lucerne/hø, som hun kan æde, da nedbrydningen af cellulosen vil danne nok varme til at kunne hæve hendes kropstemperatur igen.

Tilbyd rigelig tempereret vand – prøv på dig selv, man kan drikke langt mere lunkent vand end isvand! Isvand er ligesom den frosne ensilage med til at slå vomfloraen i stykker. Afskærm for vinden, så chill-effekten undgås. Hold sengene tørre og kom mere strøelse i. Sidst, men ikke mindst, da så jeg sidste vinter et sted, hvor man havde klippet kvierne (fordi man havde tid, var
forklaringen…) – smid lige selv termokedeldragten først, så forstår du også hvorfor man ikke
klipper køerne/ungdyrene om vinteren!



Forebyggelse ved kalvene: Straks efter fødsel bør de tørres under en varmelampe i 1-2 timer. Kun lige til de er tørre og ikke længere, da de ellers vænner sig til denne ekstra varmekilde. Mange vælger at give en frakke på de første 14 dage samt til evt. syge kalve. Det er en rigtig god ide, men sikre dig, at de kan komme af med varmen i dem, så de ikke får fugtig pels. Spørgsmålet er altid hvor længe de skal gå med frakken – tja. Når man tager den af, da mangler de jo udviklingen af vinterpelsen og nogle har oplevet det som et problem allerede efter 14 dage. De første 14 dage i kalvens liv er de mest skrøbelige. Har man mulighed for at komme kalvene i en lade de første 14 dage, da undgår man afkølingen sfa vinden og det er tit nok, når de samtidig sikres tilstrækkeligt halm. Herefter er det sjældent et problem at komme den udenfor. Mht. strøelsen er det vigtigt at sikre dem nok, se tegningen. Der skal være nok strøelse til at benene kan skjules i strøelsen, og lejet skal selvfølgelig være tørt!

Derudover skal de sikres mælk svarende til minimum 15% af kropsvægten dagligt (nogle gør allerede det til dagligt, og da skal der bare endnu mere til, for at bibeholde den gode tilvækst). Det kan være nødvendigt at dele portionen over 3 daglige fodringer, såfremt det ødelægger maven på dem. Men har man normalt godt styr på diarre, da burde det ikke være nødvendigt. 3 fodringer kan uden problem lægges som de to normale og største fodringer, og så en mindre fodring midt på dagen. Sikre dem desuden godt og frisk hø dagligt. Optimering af sundheden er kun endnu mere nødvendig om vinteren, da den mindste smule sygdom pludselig bliver det, som slår dem ihjel.



 

”Nest-score”. På 1. billede ses klovene, denne kalv kommer til at fryse når det er koldt. Næste billede er underbene skjult, det går an, når sommeren er ovre inden vinteren kommer. På sidste billede er benene helt skjulte, sådan skal det være når temperaturen er under frysepunktet – og selvfølgelig skal det være tørt!!

 

KLIK HER for at hente artiklen som PDF


 

Forfattere

Marie Skau Marie Skau
Kvægdyrlæge

Fynslundvej 17, Højrup, 6640 Lunderskov
M: 21715299
E: ms@lvk.dk
 

Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !