Råmælksforsyning

21.12.2010
Råmælksforsyning

Emnet kan virke halvkedeligt og gennemtærsket, men faktum er, at det er mere aktuelt nu end nogensinde tidligere. Det helt grundlæggende ved råmælken er dens indhold af antisfoffer, som skal beskytte grisene mod infektioner, indtil de selv begynder at danne antistoffer. Det sker først når grisen er 4-5 uger gammel – lidt afhængig af hvilke infektioner, det drejer sig om.

Det høje - og fortsat stigende - antal levendefødte pattegrise gør, at der er behov for at styre grisenes råmælksforsyning. Når der fødes kuld med 15-20 grise, skal fordelingen af råmælken ske ved hjælp af indgreb fra staldpersonalets side. Grisene kan ikke selv regulere denne fordeling, idet de største og de først fødte grise, optager rigeligt med råmælk, mens de mindre og de sidst fødte grise får for lidt.
Derfor er det nødvendigt at gøre brug af split-amning, hvor de mindste og sidst fødte grise får yveret for sig selv, mens de stærke grise spærres inde i hulen. For at have den fulde effekt, skal dette ske indenfor de første 12 levetimer. For at få soen til at lægge godt med mælk ned, skal der aldrig være mindre end 8-9 grise ved yveret

Og soen kan heller ikke selv fordele råmælken. Desværre er det således, at antallet af funktions-dygtige patter ikke er fulgt med stigningen i antallet at fødte grise. Det medfører behov for at lave mange ammesøer, men jo flere grise, man kan få soen til at passe selv, des færre ammesøer er der behov for. Vi må håbe på, at avlen fremover i højere grad vil tilgodese behovet for flere patter.

Faktum er, at jo flere grise der flyttes væk fra egen mor, des mere smitte spredes i stalden. I praksis kommer dette meget tydeligt til udtryk f. eks. i de besætninger, der har problemer med pattegrise-diarré og diverse luftvejsinfektioner. Vi ser til dagligt højstatus-besætninger, hvor grisene hæmmes af luftvejsinfektioner i en grad, som vi ikke så tidligere. Og hvor det – trods højeste SPF-status – alligevel er nødvendigt med mange medicinske behandlinger mod diverse infektioner som strepto-kokker, pasteurella og mycoplasma hyorhinis. Ofte kan disse infektioner være hjulpet godt på vej af cirkulerende virusinfektioner som f. eks. influenza.

Det er en udbredt opfattelse, at det er ligegyldigt, om en gris får råmælk hos egen mor eller ved en anden so, som også lige har faret. Dette er forkert.
Forklaringen herpå er, at råmælksantistofferne grundlæggende kan deles op i to typer, nemlig de såkaldte humorale antistoffer og så den cellemedierede immunitet.

Den humorale immunitet består af antistoffer, som cirkulerer i blodet. Hvad angår disse beskyttende immunstoffer, er det underordnet, om råmælksoptagelsen sker ved egen mor eller ved en anden so.
Men hvad angår den anden del af beskyttelsen, som stammer fra den cellemedierede immunitet, så forholder det sig anderledes, idet forskning har vist, at denne beskyttelse alene overføres til eget afkom og ikke – eller kun i meget begrænset omfang - overføres til grise fra andre søer.
 


 

Forfattere

Gunner Frøjk Gunner Frøjk
Svinefagdyrlæge

Solsortevej 32, 8860 Ulstrup
M: 30824946
E: gf@lvk.dk
 

Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !