Referatet fra kundemøder

19.03.2014
Referatet fra kundemøder

Til LVK Svinedyrlægerne Øst´s kundemøder på henholdsvis Bornholm d. 18. februar og Sjælland d. 10. marts var der mødt ca. 50 kunder op til hvert møde.
 

Alt i alt et par rigtigt fine møder med en god dialog blandt både fremmødte og oplægsholdere. Der var ens program på begge møder.
Der var et spændende indlæg omkring poltestyring og brunstsynkronisering og så fortalte Simon Åkerblom levende om løsgående søer i farestalden, med paralleller til de svenske kolleger.

Derudover var der et oplæg om, hvor ekstremt vigtigt det er at have styr på sin smittebeskyttelse, så vi i fællesskab for alt i verden forsøger at undgå sygdomme som svinepest, Aujeskys og Salmonella Cholerasuis. Der var desuden info om den frygtede virussygdom PED, som hurtigt breder sig i USA og Canada i øjeblikket og som medfører 100% dødelighed for alle pattegrise i besætningen under et udbrud.

Sidst men ikke mindst opdaterede Nicolai Weber os på sidste nyt vedrørende behandling i klimastalden, herunder mulighederne for at bruge sokkeprøver og fordelene ved at bruge vejehold. Desuden gav han lidt info om den nye lovgivning, som sandsynligvis snart bliver implementeret. Der er heri øget fokus på flokmedicinering og der bliver krav om øget diagnostik i besætningerne.
 



Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !