Sådan opnås succes i rengøringen af staldene

09.09.2005
Sådan opnås succes i rengøringen af staldene

Effekten af rengøring og desinfektion er svær at vurdere i den enkelte besætning. Det er mest begrundet i, at der altid er en masse andre faktorer, der også har indflydelse på den succes, der opnås i stalden. Det får nogen til at tro, at der er lidt religion i at gøre rent og desinficere. Men der findes nu masser af forsøg og praktiske eksempler, hvor der opnås bedre resultater i produktionen ved at sørge for en god rengøring og desinfektion.

Fire faktorer styrer succesen
rengøringscirklenNår du starter din rengøring, skal du gøre dig klart, hvad der er opgaven i den enkelte situation. Hvis vi koncentrerer os om fare- og fravænningsstalde, som er det område, hvor der er størst gevinst af rengøring og desinfektion.
Så er opgaven primært gødningsrester. Gødning som indeholder træstof, fedt, proteiner og mineraler. Det betyder, at der ikke er nogen ensidig opgave, som for eksempel kun at skulle fjerne fedt. De faktorer der har indflydelse på et godt resultat i denne opgave er 1) tid, 2) knofedt, 3) temperatur og 4) kemi. De er de fire elementer i rengøringscirklen.
Husk disse fire elementer, de er altid gældende i rengøringsprocessen.

Koldt vand og knofedt gør det ikke alene
Du kan vælge at løse opgaven, med koldt vand, masser af knofedt i form af en effektiv højtryksrenser, og så den tid det tager. Jeg vil påstå, hvis det skal være helt rent, og det skal det, for at opnå de ønskede forbedringer i produktionen, så skal der bruges meget lang tid, hvis der kun bruges koldt vand og en højtryksrenser.
Jeg er helt sikker på, at I vil opgive, inden den sidste biofilm er fjernet. Biofilm er den fedtede overflade, der kan sidde på overfladen til sidst. Den er lettest at mærke på overfladen af staldinventaret - sådan lige over gulvet. Biofilm er en beskyttende hinde, som bakterier, virus og svampe danner til at beskytte sig mod angreb.
Vælges der derimod, at bruge en kraftig alkalisk sæbe, og lægger den ud som skum, gør det arbejdsprocessen hurtigere, og hermed fjernes også langt mere af den fedt og biofilm, der kan være på overfladen af staldinventaret og gulv.
Hvis der er meget fedt på betonoverfladen – det er der specielt i stalde, som ikke har været vasket i lang tid, er der stort udbytte i at bruge en kraftig alkalisk sæbe.

Sæbe kan trække fedt ud af betonen
Jeg har på et tidspunkt været involveret i en sådan en opgave. Vi brugte sæbe, og skyllede af med vand. Da jeg så skulle måle, om der var rent. Viste det sig, at det var der absolut ikke. Da vi studerede det nærmere, viste det sig, at der lå fedtperler på overfladen. Fedt som vi havde trukket ud af betonen med sæben. Vi gik på opgaven en gang til med kraftig alkalisk sæbe og efterfølgende skylning med varmt vand. Ved nye målinger viste det sig, at der faktisk var renere end en slagterigang. Et meget godt eksempel på, at du skal have hovedet med, når du gør rent, og at de fire rengøringsfaktorer er relevante at overveje.

Sektionering er en absolut nødvendighed
Der var engang én, der sagde, at grønthøsteren var noget fanden havde skabt i vrede. Den har selvfølgelig gjort meget godt - men også meget skidt.
Jeg har det lidt på samme måde med højtryksrenseren. Den giver os det nødvendige knofedt, men er hård ved beton og inventar, og danner også kraftige vandtåger. Tåger der spreder bakterier og virus rundt i stalden. Så hvis der bruges højtryksrenser, er det absolut nødvendigt med en sektionering, som passer til de holdstørrelser, der køres med.
Jeg kommer til en god og veldrevet besætning på Sjælland, der har valgt at vaske med lavt tryk i nogle af farestaldene for at undgå smittespredning. Med baggrund i rengøringscirklen har de for nogle måneder siden valgt at bruge en alkalisk sæbe med meget stor bufferkapacitet. Deres opgave er forholdsvis store mængder organisk materiale, så derfor skal sæben have en høj bufferkapacitet. De bruger derfor sæben Inciprop Farm. Allerede efter få måneder har de set en reduceret dødelighed hos smågrisene.
Vælges der at bruge højtryksrenser i en usektioneret stald, kan det forsvares ved at opsætte en vaskemur af presenning. Den hænges let op på en udspændt stålwire.

Desinfektion med lavtrykssprøjte
Desinfektionsmidler bliver ofte betragtet som gudelige. Engang for alle vil jeg imidlertid gerne slå fast, at der ikke er noget desinfektionsmiddel, der virker, hvis der er rester af organisk materiale, som enten nedbryder effekten af desinfektionsmidlet, eller forhindrer desinfektionsmidlet i at få kontakt med bakterie, virus eller svampe.
For at desinfektionsmidlet har effekt, skal det have kontakt med bakterien. Så tænk på opgaven, som når der sprøjtes med et kontaktmiddel på din mark. Det vil sige en let befugtning af overfladen. Det eneste rigtige der egner sig til at løse den opgave, er en lavtrykssprøjte. Det kunne som eksempel være en rygsprøjte eller en motorsprøjte. En højtryksrenser giver ganske enkelt for meget vand, og i de fleste tilfælde opnås der slet ikke nok effekt af desinfektionsmidlet. En ting der er helt sikkert, er, at du bruger alt for store mængder af desinfektionsmidlet. 

Vaskning efter flytning af grise
Efter der er flyttet grise i stalden, er der mange der vælger at vaske gangene. Det opfatter jeg også som en god ide, men gør man det for sin egen skyld eller for at undgå smittespredning. Når man nu er i gang kan det ligeså godt gøres af begge årsager. For at undgå smittespredningen ville jeg skumme en sæbe udover gangene. Hvis den rigtigt sæbe vælges, har den også en bakteriedræbende effekt. Derefter skylle gangene af med vand fra en almindelig vandslange. Den kan sagtens klare opgaven sammen med en sæbe. Derved sker der en minimal smittespredning ved denne proces. Husk at dem, der har støvler på, kan være større smittespredere end grisene. Så det er vigtigt at få vasket hurtigt, efter at grisene er flyttet.

Rengøring skal håndteres logisk
Har man for øje, hvilken opgave der skal løses, og vurderer faktorerne i rengøringscirklen, har man gode muligheder i at vurdere, hvordan opgaven skal håndteres. Nogle opgaver kan løses med vand og knofedt andre kræver hjælp fra kemi og måske varmt vand.

Se produktserien



Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !