![]() |
De gode resultater06.08.2012![]()
De gode resultater. Indstilling til opgaverne. For at slutte ringen vil jeg understrege, at det ofte er de samme mennesker, der ender med at ”skulle slukke ildebrand”, - fordi man kommer bagud, og fordi man får en rutine, hvor man kommer for hurtigt over tingene, og derved havner i en dårlig spiral. Motivation. Stort set alle motiveres af opmærksomhed og ros for gode resultater. Derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere sikres sådanne oplevelser. Dette gøres i høj grad ved at få arbejdet tilrettelagt effektivt. Den effektive arbejdsplan giver den enkelte medarbejder en klar melding om hans / hendes ansvarsområder, ligesom den er med til at give en rettesnor for tidsforbrug på de anviste opgaver. Yderligere kan arbejdsplanen give den nye medarbejder en sikkerhed i, hvem der kan spørges til råds ved problemer enten vedrørende udførsel af rutiner eller i forbindelse med tidsmangel. Jeg har tit oplevet, at selv medarbejdere, der har været flere måneder på en plads ikke helt har fundet ud af, hvem der gør hvad, og hvad der er deres egentlige ansvar. Dette er en stor fejl, idet medarbejderen ikke får mulighed for at tænke frem i tilrettelæggelsen af egne opgaver, og derved ender med hele tiden passivt at få tildelt opgaver. Dette virker demotiverende for medarbejderen, og er samtidig med til at fastholde driftlederen i opgaven med at uddelegere daglige opgaver, overvåge tidsplan og slukke ”ildebrand”. I stedet kunne tiden og energien være brugt på det store overblik, samt coaching af den enkelte medarbejder, så rutinerne forbliver skarpe. Fig.1. Sammenhæng der motiverer.
Det er vigtigt, at der på arbejdspladsen er en kultur, der sikrer, at ”opgaver, ikke bare skal klares”, men at de udføres effektivt med forståelse for sammenhæng. Der vil til stadighed være brug for coaching af medarbejderne – ikke kun de nye, men også de medarbejdere, der har været ansat i længere tid har behov for coaching i forhold til rutiner og for at fastholde deres motivation. Kaffemøder. Jeg kan se, at de steder hvor man fokuserer på overlevering, er det med til at holde fokus, sikre sammenhold og give driftleder et overblik over hvor der er hjælp / vejlednings-behov. De vigtige punkter her er blandt andet weekend-overlevering såvel fredag til weekend vagt, som den anden vej rundt mandag morgen fra weekendvagt til faste folk på opgaverne, samt et ugentligt kaffemøde med en kort gennemgang af den enkelte medarbejders vurdering af eget ansvars område. Det ugentlige kaffemøde kan med fordel suppleres med en gennemgang af ”mål-tal” på tavle i forhold til de enkelte medarbejderes ansvarsområder.
Artiklen er en i en række, der sætter fokus på den daglige ledelse i besætningerne, for derved at give inspiration og åbne op for nye vinkler på aktuelle problemstillinger. Med mottoet ”Stil krav til dig selv og dine rådgivere – struktureret tilgang til produktions-rådgivning betaler sig” sætter LVK fokus på ledelse og ansatte.
Tilbage |
![]() |