Ny test finder salmonella i gødning

13.11.2019
Ny test finder salmonella i gødning

LVK tilbyder en ny PCR-test, som kan finde salmonella i gødningsprøver fra staldafsnit eller enkelt-dyr.

Besætninger med salmonella får nu et nyt værktøj til at afsløre salmonella i eksempelvis staldafsnit eller hos enkelt-dyr.
Det er dyrlægekæden LVK, som i samarbejde med biotekfirmaet DNA Diagnostics, der har udviklet testen, tilbyder en PCR-test af gødning med henblik på at finde salmonella dublin eller fastslå, om der er andre typer af salmonella på spil.
Hidtil har bakteriologisk dyrkning ved mistanke om salmonella medført direkte flytning til niveau 3, hvis den dyrkede prøve er positiv.

»Det har afholdt nogle landmænd fra at dyrke prøver af frygt for konsekvenserne ved at komme i niveau 3, hvor der er offentlig tilsyn og gebyrer for særslagtning«, fortæller Kenneth Krogh, kvægfagdyrlæge hos LVK.
Men med den nye PCR-test kan man teste uden frygt for at rykke til niveau 3, slår han fast.
»Dermed får vi en helt ny mulighed for rent rådgivningsmæssigt at hjælpe landmændene med at finde kroniske smittebærere eller specifikke staldafsnit, hvor smitten er. Og så kan vi handle på det uden frygt for at rykke til niveau 3,« uddyber Kenneth Krogh.

Han oplever en stor frustration blandt dyrlæger og landmænd over, at det ikke går hurtigere fremad med sanering for salmonella.

»Vi håber at erfaringerne med den nye PCR-test kan bidrage med fremdrift i bekæmpelsen, og at testen på sigt kan integreres i det officielle bekæmpelsesprogram. Derfor har vi også kontakt med Seges,« fortæller han.
 
Bragt i LandbrugsAvisen, november 2019, af Peter W. Mogensen

>> KLIK HER for at læse hele artiklen << 
 


 

Forfattere

Kenneth M. Krogh Kenneth M. Krogh
Kvægfagdyrlæge, Chefdyrlæge

Sallvej 145, 8450 Hammel
M: 20230885
E: kek@lvk.dk
 

Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !