Nyhedsbrev september 2020 LVK Kvægdyrlægerne23.09.2020LVKs nye kvægfagdyrlæger
Lene, Thomas og Maja kan nu kalde sig kvægfagdyrlæger efter 2,5 års efteruddannelse sideløbende med deres job som kvægdyrlæge. Står dit gårdråd eller bestyrelse og mangler en faglig kompetent dyrlæge, der har fokus på rådgivning, såvel som kommunikation, så er Lene, Thomas og Maja det oplagte valg.
De tre har været en del af kursusforløbet Fremtidens Kvægrådgiver, hvor der er blevet lagt stor fokus på tværfaglig rådgivning. Uddannelsen har haft fokus på at kombinere kvægkonsulenter og dyrlægers kompetencer, så det giver mere værdi for landmanden. Dyrlægerne er blevet opdateret på de faglige områder indenfor dyrlægeområdet, samt fået indblik i økonomi og fodring. LVK er stolte af at have dyrlæger, der brænder for rådgivning og besidder lysten til løbende at udvikle sig. Stort tillykke til alle 3.
Fodringsdag i Herning
Fodringsdag bød på mange spændende indlæg. Et interessant forsøg, så på effekten af reduceret fodring kontra reduceret malkning ved afgoldning. Senior forsker Mogens Larsen, fortæller på en video, om forsøgets resultat. Se videoen, og se om det nye forsøg giver anledning til at justere på din afgoldningsprocedure.
Klik her for at åbne link til videoen med Senior forsker Mogens Larsen
I forsøget blev der ikke set på yversundhed, men i artikel fra J. Dairy Sci okt 2020, har man fundet at kirtler med mælkeløb i dagene efter goldning havde dobbelt så høj risiko for klinisk mastitis i goldperioden og frem til 30 dage efter kælvning.
Kursus i behandling af mælkefeber og efterbyrd.
LVK udbyder i dette efterår 2 kursuser i behandling af mælkefeber og efterbyrd.
Tirsdag d 20. okt. kl. 10 til ca. 14.30
hos Karin og Erling Christensen, Bredebro
Andet kursus udbydes i samarbejde med Kvægrådgivning Danmark.
Onsdag d. 4. nov. kl. 10 til ca. 14.30 i VKSTs lokaler i Sorø.
Tilmelding kan ske på https://www.lvk.dk/kurser , på mail lvk@lvk.dk eller på tlf 98520044
Tirsdag d. 20 oktober
Onsdag d. 4 november
KLIK HERUNDER for at læse hele nyhedsbrevet
Nyhedsbrev fra LVK Kvægdyrlægerne NORD
Nyhedsbrev fra LVK Kvægdyrlægerne VEST
Tilbage |