Smittebeskyttelse

En kort opsummering med tjeklister på kvægbedrifter

De stigende besætningsstørrelser nødvendiggør en øget fokus på smittebeskyttelse.

For det første drejer det sig om at undgå, at smitte ude fra tilføres besætningen, og for det andet er det vigtigt, at smitten inden for besætningen ikke flyttes uhæmmet rundt blandt besætningens forskellige grupper af dyr.

Når en stor kvægbedrift rammes af en smitsom sygdom, kan tabet blive ganske betragteligt.

Behandlingen af de syge dyr er ofte omkostningsfuld samt meget tidskrævende, og resultatet af en stor indsats er undertiden nedslående ringe.

Derfor er der fornuftigvis stor interesse omkring smittebeskyttelse på kvægbedriften. Det er langt lettere at bruge ressourcerne på at undgå de smitsomme sygdomme end at bekæmpe sygdommene, når de først er i fuldt udbrud.

Tænk strategisk
Den fremsynede kvægbruger tænker strategisk, når der skal nybygges eller ombygges, når der skal købes dyr ind, og når de daglige rutiner skal tilrettelæges på bedriften.

Der er to forskellige områder, som skal tages med i betragtningerne:

*         Ved indkøb af dyr skal ”nye” sygdomme ikke introduceres til bedriften (se tabel 1 med tjekliste)

*         Inden for bedriften skal allerede erkendte sygdomme ikke have lov til at cirkle mellem forskellige aldersgrupper og forskellige staldafsnit (se tabel 2 med tjekliste)

Få styr på sygdomsforholdene
Indkøbte dyr skal være i orden med hensyn til yver, patter, lemmer og klove. Dyrene skal være fri for skab, lus og ringorme.

Sandsynligheden for, at dyrene er ”skjult” inficerede med smitsomme sygdomme såsom salmonella og paratuberkulose, skal selvfølgeligt være afklaret inden, dyrene introduceres i besætningen.

 Det er især relevant at undersøge forholdene omkring følgende sygdomme:

Falske kokopper (sår på patterne) – har sælgerbesætning en historie omkring årligt tilbagevendende udbrud af falske kokopper?

Yverinfektion med Staphylococcus aureus – enkeltkirtelprøver kan minimere risikoen for indslæbning af smitsom mastitis. Kroniske celletalskøer huser med stor sandsynlighed bakterier, der forårsager smitsom mastitis.

B-streptokokker – sælger har oplysningspligt om besætningens B-streptokok-status ved salg af dyr til levebrug.

Digital dermatitis – hvad er forekomst af infektion i klovenes ballerregion.

Coccidiose og cryptosporidiose – især relevant ved indkøb af småkalve.

Skab – fortykket hud på halerod er tegn på skab.

Pelslus – mangler dyrene pels, især på halsregionen, er der tegn på pelslus.

Ringorm – findes der ringformede, hårløse partier på dyrene (især i hovedregion), er der tegn på ringorm.

Paratuberkulose – status på forekomsten af den kroniske, uhelbredelige sygdom forårsaget af bakterien Mycobacterium avium subspicies paratuberculosis.

Salmonella – hvad er status på risikoen for infektion med salmonella i besætningen? Er der Salmonella dublin? (den almindeligste kvæg-salmonella)

Neospora caninum – har der været uønsket mange aborter i sælgerbesætning, og er det muligt at disse skyldes parasitten Neospora caninum?

Tabel 1. Tjekliste ved indkøb af dyr

Handlingsplaner er vigtige

Hvis man er uheldig at få en smitsom sygdom ind i besætningen er det relevant at opstille handlingsplaner for bekæmpelse af sygdommen og minimering af sygdommens skadelige effekter på dyr og produktionsresultater.

En handlingsplan er især vigtigt, hvis følgende sygdomme er erkendte inden for besætningen:

Falske kokopper – 0,5 procent Virkon S i pattedyp virker oftest overraskende godt – men spørg altid pattedyb-leverandøren til råds.

Smitsom yverbetændelse – ofte resulterer en smitsom yverbetændelse i en kronisk inficeret ko (en fiasko-ko), som ikke lader sig kurere. Udslagtning kan være en fornuftig løsning.

Digital dermatitis – intensiveret rengøring og god hygiejne på spaltearealerne virker godt, kombineret med regelmæssige klovbade (en til to gange ugentlig) med egnet bekæmpelsesmiddel.

Paratuberkulose – udslagtning af voksne smittede dyr og fokus på reduceret smittespredning til de små kviekalve i kælvningsboks og i mælkeperioden.

Salmonella dublin – kælvningsboksen og faciliteter til opstaldning af småkalve er oftest de mest farlige områder. Undgå at kalven får gødning med salmonella-smitte i munden.

Neospora-aborter – efterbyrder og fostervæske er smittefarlige. Hunde (og ræve ved de udendørs fodersiloer) er ofte bærer af smitten og smitteopformering skal undgås, for eksempel ved at hundene og rævene forhindres adgang til mulige smittefarlige efterbyrder. Det skal endvidere sikres, at hunde og ræve ikke kan afsætte smittefarlig gødning i køernes foder (enten ude ved ensilagestakken eller inden på foderbordet). Det kan desværre være nødvendigt at skille sig af med gårdhunden og intensivere jagten på rævene.

Coccidiose – husk at selvom kalven først viser tegn på coccidiose ved en til tre måneders alderen, er det meget muligt, at den allerede er smittet straks efter fødslen. Totalt rengjorte enkeltkalvebokse med faste sider kan minimere smittespredning i kalvestalden. Gødning fra smittede ældre kalve skal ikke i nærheden af yngre småkalve.

Cryptosporidiose - smitten opsamles i kælveboksen eller i den beskidte kalveboks. Trods grundig rengøring kan medicinsk bekæmpelse være nødvendig i en periode.

Skab og pelslus – kan behandles med egnede ”pour on”-midler (denne behandling er aldeles ustressende for de angrebne dyr).

Ringorm – rengøring, for eksempel med Virkon S, kan minimere forekomsten af ringormesporer. Allerede angrebne dyr behandles oftest succesfuldt med injektioner med selen eller E-vitamin, som har en god, immunstimulerende effekt.

Forebyg via management

Når smitten er til stede i besætningen, skal der opretholdes fokus på de managementprocedurer, der vedrører mulig transport af gødning rundt på bedriften og flytning af dyr:

* Redskaber, udstyr og maskiner til gødningshåndtering og fodring af dyr flyttes dagligt rundt i staldene – men hvorfra, hvortil og i hvilken hygiejnisk tilstand?

* Hvordan kommer dyrene rundt på bedriften – er det for eksempel via fodergange eller foderbord – eller drivgange isoleret fra foderbord?

* Hvordan rengøres mandskab, når de skal ud og ind fra dyrenes beskidte opholdszoner?

* Hvordan kommer gødning ud af staldene?

* Hver gang der laves en ændring, tilbygning, nybygning bør disse overvejelser have høj prioritet, så det bliver muligt via fornuftig fremsynethed at sikre gode betingelser for den fremtidige smittebeskyttelse

Tabel 2. Tjekliste omkring smittebeskyttelse inden for besætningen.

Brug besætningsdyrlægen

Det er en god idé at drøfte smittebeskyttelse med besætningsdyrlægen, så man får taget korrekt hånd om forebyggelse og begrænsning af problemerne fra start.  

Lav det eventuelt til et tilbagevendende tema ved besætningsbesøgene. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i forholdene i den enkelte besætning. Ligesom det er vigtigt at inddrage medarbejderne i problemstillingerne og de mulige løsninger. På den måde sikres det, at de aftalte forholdsregler også indføres i praksis.

Sektionsadskillelse mellem kalve

Mælkeprøvning til undersøgelse for salmonella-antistof