Gode argumenter for at dyrke mælkeprøver.

07.05.2012
Gode argumenter for at dyrke mælkeprøver.

Man ser ofte fund af de hyppigst forekommende agens , såsom Streptokokker, E-coli og Stafylokokker incl. Coagulase negative Stafylokokker ( CNS ).
CNS er i dag et hyppigere forekommende fund. Bakterien sidder på yverets hud mv. og kan vandre op i selve yveret og til tider forårsage store problemer hos specielt nykælvede køer og kvier.

En god begrundelse for at udtage og dyrke mælkeprøver er, at man på laboratoriet også finder sjældne og specielle fund af bakterie, som kan være meget vigtige i forebyggelsen af mastitis.
Det drejer sig om f.eks. Klebsiella bakterien (Kb), der er en Gram-negativ bakterie, der ligner Escherichia -coli  ( E. Coli ) meget. Begge typer agens stammer fra omgivelserne, og infektioner kan være voldsomme og ligefrem dødelige.
Effekten af behandling er ofte ringe og der ses ligeledes ofte tilbagefald. Det vil altid medføre et stort  produktionstab , og de kronisk syge køer udgør en smitterisiko.

Kliniske symptomer ved infektionen: høj feber, hævet, varm kirtel ( ses dog ikke altid ), unormal vandet mælk og nedsat appetit og velvære.
Gennemsnitsvarigheden af en yverinfektion med E.coli er under 10 dage, med Klebsiella ca. 21 dage.
Klebsiellabakterierne findes almindeligvis i jorden, og er påvist i gødning fra både raske og syge køer. Derfor udgør enhver form for strøelse, der er forurenet med gødning, en smitterisiko.
Andre disponerende faktorer for sygdommen er: høj belægningsgrad, dårlig ventilation, utilstrækkelig rengøring og hygiejne. Fodringen er som ved al anden sygdomsforebyggelse grundlæggende vigtig. Der må f.eks. ikke mangle e-vitamin, selen eller zink. Et for højt ureatal i mælken (over 5) signalerer også fare for Klebsiella.

Behandling: Udmalkning, væskebehandling, NSAID (f.eks. Metacam), antibiotika. Det er dog ofte sådan, at bakterievæksten er stærkt på retur, når symptomerne ses. Koens største problem er de døde bakterier    (endotoxiner) og derfor er NSAID behandling særdeles vigtig. Af antibiotika kan vælges Sulfa + TMP  eller Ceftiofur . En sygeboks er som sædvanligt at foretrække, herved undgås også smittespredning.

Forebyggelse: Anvend altid kun rent og tørt strøelsesmateriale. Hold sengebåse så rene og tørre som muligt. Slagtning af smittede køer. Endvidere kan der tages prøver af strøelsen i sengebåsene, for at forebygge og undgå bakterieforekomst i sengebåsene.  Undgå varmestress.

Arbejdsgang: Med LVK’ s kuverter og blanketter ( fotokopier disse med dit navn og CHR udfyldt ) er arbejdet med mælkeprøven hurtigt og let udført. Du modtager svar indenfor kort tid på din mail, og svarene udgør en rigtig god hjælp til at bevare overblikket over Mastitis og forebyggelse heraf.
Du kan også få en resistensundersøgelse, så du ved, hvilket antibiotika der virker.
HUSK også at ved brug af andet end alm. Penicillin(f.eks. Penovet ), SKAL der ifølge lovgivningen foretages mælkeprøver.

Dyrlæge  Finn Stolberg.


 

Forfattere

Finn Stolberg Finn Stolberg
Kvægdyrlæge

Årøsundvej 46, 6100 Haderslev
M: 21715284
E: fs@lvk.dk
 

Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !