Veterinær faglig anbefaling fra minkdyrlæger vedr. Covid-19

05.10.2020

På baggrund af den voldsomme smitte med Covid-19, der foregår på danske minkfarme p.t. og den drastiske politisk beslutning, der blev meldt ud på pressemødet torsdag d. 01.10.20. Har vi som minkdyrlæger et behov for at gøre opmærksom på de faglige overvejelser, vi gør os mht. Covid-19 på minkfarme

 

Hvad oplever vi på de smittede farme.

 

Ofte opdages smitten pga. et lidt øget antal døde. Samtidig ses en nedgang i ædelyst spredt på farmen og enkelte dyr med besværet vejrtrækning. Dødeligheden stiger, men ikke alarmerende, vi taler om promiller. Langt hovedparten af minken virker upåvirkede af smitten. Ved undersøgelse for Covid-19 ses tydeligt og uden undtagelse, at smitten meget hurtigt spredes, så den efter kort tid, omfatter langt de fleste dyr på farmen. Forløbet varer 1-2 uger, derefter er forholdene på farmen som før smitten blev introduceret. 

Det er antageligt kun i perioden med smittespredning mellem dyrene, der er risiko for smitte fra farmen. Så skal aflivning have effekt på antal humane tilfælde, kræver det at dyrene aflives straks en smitte konstateres. 

På de farme vi har kendskab til med Covid-19 smitte blandt dyrene, er også den/de personer, der passer minkene smittede. Her rapporteres i de fleste tilfælde om et forløb, der stater med hovedpine, muskeltræthed, ømme muskler og i nogle tilfælde 1-3 dage med feber. Nogle har besværet vejrtrækning og hoste, men det er et fåtal, der har luftvejsproblemer; dertil kommer at nogle er fuldstændig symptomfri.

 

 

Overvejelser i forhold til kontrol af smitte blandt de danske minkfarme.

 

Vi er nu nået så langt i forløbet, at vi har farme, der nu er ude på den anden side. Ikke mange farme er testet fri, men de er symptomfri, og fritestning er blot et spørgsmål om tid.

Det betyder, at vi har farme, hvor vi har et stort antal dyr siddende med antistoffer mod Covid-19, som alt andet lige vil gøre dem meget modstandsdygtige overfor nyinfektion.

I forsøget på at få kontrol over smitten fra farmene, bør man bruge de dyr der allerede har dannet antistoffer mod Covid-19, som avlsdyr i den kommende sæson, både på de farme de sidder på nu og på dem der, pga. nysmitte, saneres efterfølgende. I modsat fald vil farmene atter blive fyldt med dyr som er fuldt modtagelige for smitten.

Hvilke farme skal saneres

 

I det tempo smitten sker nu, er det være værd at overveje at slå de ny smittede farme ned straks efter konstatering af smitte, så de ikke når at føre smitten videre. 

Vi ser en stor udfordring i, at man vil køre udryddelsesstrategi på mink, når Covid-19 også smitter andre arter, heriblandt mennesker.

 

Udryddelsesstrategi er brugt flere gange i forbindelse med mange andre husdyrsygdomme, men der har altid været tale om sygdomme, der har været artsspecifikke, hvilket gør en stor forskel.

 

Alt i alt

 

Vi kan ikke se, at den udmeldte strategi kan løse problemet. Risikoen for at de nye dyr, der indsættes på farmene, smittes er lige så stor som før, da de er fuldt modtagelige.

Vi er dybt bekymret for, at vi skyder os selv i foden ved at fjerne dyr, der har opnået modstandskraft for sygdommen. Disse dyr kan netop vise sig at være guld i bekæmpelsen.

Vi ser det som et voldsomt indgreb at aflive mink på farmen indenfor en 7,8 km’s bekæmpelseszone, når man har hidtil, har hævdet, at smitten ikke via luften spredes mere end 2 m.

Vi medgiver gerne at en sikkerhedsmargen kan være formålstjenlig så længe ingen ved, hvordan smitten spredes, men der er immervæk langt fra 2 m til 7,8 km. 

 

 

Vores anbefaling vil kort og godt være:

 

• Behold så mange dyr som muligt med antistoffer for at dæmme op mod nysmitte 

• Brug avlsdyr fra farme der har haft smitten til indsættelse på sanerede nysmittede farme 

• Afliv straks nysmittede farme 

• Fortsat screening 2 gange om ugen

 

Til sidst vil vi påpege, at det udspil, der har været fremme om at aflivningen skal foretages af beredskabet, er dybt bekymrende. 

Såfremt alle avlere skal afvente beredskabet, vil der gå, endog meget lang tid inden de sidste aflives, og det bliver et velfærdsmæssigt problem, hvis ikke dyrene alle er væk senest i november. Efter pelstid sættes de tilbageblevne avlsdyr normalt i bure hver for sig, da kønsmodne mink IKKE kan enes. Det vil der ikke være plads til hvis ingen er aflivet. Det medfører. 

Vi vil på det kraftigste foreslå, at avleren selv forestår aflivningen, derefter kan beredskabet tage over, og håndtere de aflivede dyr herfra. Det vil sikre rettidig aflivning. 

 

 

Med venlig hilsen og på vegne af

 

LVK Minkdyrlæger

 

KLIK HER for at se hele nyhedsbrevet