LVK koncept Minkrådgivning


Mink dyrlægeteamet vil med høj faglig viden tilbyde rådgivning i pelsdyrproduktion. Nye tider med obligatoriske sundhedsrådgivningbesøg i pelsdyrfarme vil stille krav om stor faglig viden om lovgivning, pelsdyrproduktion og sygdomme, hvilket LVKs minkteam til fulde vil forsøge at leve op til.

Vi vil i samarbejde med avleren og dennes medarbejdere være med
til at sikre en optimal dyrevelfærd, som det omgivne samfund kan acceptere. Samtidig vil vi hjælpe avleren til en god og rentabel produktion.
Dette gøres i et team af dyrlæger, hvor service og parathed vil være i højsædet.

Vi vil yde hjælp hurtigt og effektivt med farmbesøg, obduktioner, laboratorium diagnostik og korrekt medicinsk behandling.
Vi sikrer altid størst mulig smittebeskyttelse ved vort besøg.

LVK minkdyrlæger vil kunne tilbyde en total IT løsning. Alle relevante papirer vil være tilgængelige på din egen side hos LVK (landmandsweb). Ved hjælp af et log in/pasword vil du have tilgang til alle dine oplysninger, såsom besøgrapporter, medicinanvisningsskemaer, behandlingsvejledninger m.m.

Vi vil samarbejde med andre af dine samarbejdspartnere såsom fodercentral, Landscentret i Skejby og Kopenhagen Fur for at få alle relevante data fra din farm ind i det digitale system. Selvfølgelig med opretholdelse af personlig sikkerhed, og kun efter skriftlig samtykke fra dig.

Er du interesseret i en uformel snak om samarbejde, er du velkommen til at kontakte os.
Vi kommer også gerne forbi din farm, hvis du ønsker et uforpligtigende besøg.
 

 


 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !