Kuldestress

Ligesom vi har vænnet os til udfordringerne omkring varmestress, så findes der kuldestress i den anden ende af skalaen. Selvom vi de sidste år har haft milde vintre, så er der alligevel udsatte dyregrupper. De mest udsatte er præcis de modsatte af dem, som er mest følsomme for varmestress.

Det har vi fordi det primært er forholdet mellem kropsvægt og størrelse, som afgør hvor meget dyret påvirkes. Des mindre dyr, des større overflade/kg legemsvægt. Derfor fryser kalvene før køerne, men de klarer bedre varmen. Små køer fryser før store køer. Mørke køer holder bedre varmen end de lyse. Lavtydende fryser før de højtydende og der er genetiske forskelle. Dertil kommer chill-faktoren, som betyder, at en given temperatur vil føles meget koldere, såfremt dyret ikke kan stå i læ for vinden.

Grænserne er meget flydende og individuelle. Man kan tale om termoneutrale zoner, hvor dyrene ikke bruger ekstra energi på at regulere varmen – herunder er der komfortzoner, som er det mest optimale, med en kølig og varmere zone inden man kommer ud i hhv kulde- og varmestress, som har konsekvenser for tilvækst/produktion samt kan føre til dødsfald.

Af Kvægdyrlæge Marie Skau, LVK

KLIK HER og læs hele artiklen

Pass på kalven i kulda!
Kalver som er under to uker fryser allerede ved ti grader, mens kyr klarer seg bedre i kulden. Tegn på kuldestress er lavere tilvekst, diaré og lungebetennelse hos kalvene, samt lavere melkeytelse hos kyrne.

På samme måte som kyr og kalver kan bli utsatt for varmestress på varme sommerdager, kan de bli utsatt for kuldestress om vinteren. Selv om vintrene normalt er ganske milde langs kysten på Sør- og Vestlandet, er enkelte dyregrupper likevel utsatt for kulde. De som er mest sårbare for kuldestress, er de motsatte av de som er utsatt for varmestress...

Bragt i Bondevennen, af Kvægdyrlæge Marie Skau, LVK

KLIK HER og læs hele artiklen - norsk