Optimér og reducér dine yverbehandlinger

Af Lene Jensen og Maja Albrechtsen, LVK

Yversundheden spiller en stor rolle i forhold til ydelsesniveau, afregningspris og tabt mælkeleverance. Dårlig yversundhed med mange inficerede og dårlige helbredelse ved behandling medfører højere celletal, lavere ydelse og tidligere udsætning. Dermed er der stor økonomisk potentiale i at have en god yversundhed.

Der er lovkrav om, at der skal udtages mælkeprøver ved opstart af en akut yverbetændelse (bredspektret antibiotika), men der kan opnås stor værdi ved at udtage mælkeprøver inden behandling og lave differentieret behandling efter yverbetændelsens årsag.

Ved graduering af yverbetændelse kan du lave flere velovervejede behandlinger eller beslutning om det modsatte.

Grad 1 er visuel forandret mælk og blød kirtel, hvor koen ofte ikke er smertepåvirket, og der kun er få klatter i mælken. Her anbefales det at udtage en mælkeprøve og afvente svar før evt. behandling. Ofte er det ikke nødvendigt at behandle på grad 1 yverbetændelser, da behandlingen ofte ikke har effekt.

Grad 2 yverbetændelser er karakteriseret ved, at der er hævet kirtel og forandringer i mælken, samt koen er smertepåvirket. Her anbefales det at starte med penicillin og smertestillende som førstevalg og senere justere behandlingen efter mælkeprøvesvar og resistensundersøgelse.

Grad 3 yverbetændelse er karakteriseret ved at koen er alment påvirket med nedsat ædelyst, nedsat ydelse, og der er mistanke om E.coli eller Klebsiella. Hvis der er mange tilfælde af grad 3 yverbetændelser, bør der sættes fokus på management, energiniveau i foderet, E-vitamin, hygiejne i seng og under malkning, dvs. rene og tørre patter. Behandling vil ofte iværksættes umiddelbart efter udtagelse af mælkeprøve, da koen er alment påvirket, dog vil en del af disse infektioner kunne håndteres uden antibiotika, men med støtteterapi i form af smertestillende og væsketerapi af dyrlægen og pumpning af koen med vand/elektrolyt.



Strategien skal ligge klar
Når mælkeprøven kommer tilbage fra dyrkningen, bør der lægges en behandlingsstrategi efter bakteriefund. ved fund af Streptokokker (uberis, dysgalactia, agalactia) og Staf. aureus anbefales det at anvende smertestillende kombineret med et penicillinprodukt til injektion (gerne penethamat, der også kan komme ind i yvercellerne) samt i yveret med tuber, hvorved der opnås store koncentrationer i mange dage - gerne fire til fem dages behandlingsvarighed. ved fund af CNS bør der kun behandles, hvis koen er klinisk syg af det. Kun i enkelte tilfælde udgør CNS en trussel for koens og besætningens yversundhed. Generelt skal man ikke bruge alt for meget krudt på kroniske infektioner, men gør en dyd ud af at vælge de rigtige køer ud til behandling og giv dem en behandling af ovenstående kvalitet!

>> KLIK HER for at læse hele artiklen <<