Mavesår giver problemer hos smågrise22.04.2020Obduktion: Obduktion af seks smågrise på 10 til 12 kg viste, at mavesår var et større problem end luftvejsinfektioner, herunder influenza. Besætningen er på 600 søer med slagtersvin og påbegyndte SOS-overvågningen i sensommeren 2019. De har nu fået 6 prøvesvar og er ved at kunne danne sig et godt billede af smitte dynamikken i besætningen. På baggrund af de første svar anbefalede dyrelæge Tage Rødbro, LVK, at vaccinere mod pcv2 og influenza. Resultatet fra den sjette indsendelse viser nu så småt, at det er ved at komme ro på de to sygdomme. Bragt i Magasinet Svin april 2020 af Morten Thomsen
Tilbage |