Salmonella Dublin frit kvægbrug

Sanering for Salmonella Dublin er allerede godt i gang i kvægbruget landet over – og er du endnu ikke kommet i gang så skal du til at skynde dig!!

Hvorfor skal der saneres? Umiddelbart er der tre grunde hertil:

•          Myndighederne ønsker at forbyde import af Salmonella-inficeret kød og det kan de kun ved at dokumentere at Danmark selv er fri.

•         Salmonella Dublin er skyld i store produktionstab og reduceret sundhed i smittede besætninger

•         Mennesker smittet med Salmonella Dublin påvirkes ofte i indre organer og er svære at behandle – smitte via upasteuriseret mælk, utilstrækkeligt varmebehandlet kød eller direkte fra gødning.

Den frivillige sanering er allerede godt i gang, og fik et yderligere skub i det sydlige Jylland, hvor besætninger i niveau 2 og 3 fik mulighed for at tilmelde sig en netværksgruppe af ligesindede landmænd og med en dyrlæge eller konsulent som tovholder. Erfaringen viste at det var en rigtig god måde at motivere hinanden til at komme i gang samt få viderebragt gode ideer. Den frivillige sanering løber frem til 2009. Fra 2010 til 2012 vil der komme sanktioner med fradrag på mælk og kød for at øge motivationen til at komme i gang med en sanering. Hvis alt går efter planen vil de fleste kvægbrug være fri omkring 2013 og derefter vil der komme lovgivningsmæssig håndtering af de sidste besætninger. Saneringen kan tage flere år og derfor er der god grund til at komme i gang nu.

Først og fremmest er der fokus på mælkeproducenterne, men i takt med at disse bliver fri af salmonella vil slagtekalveproducenterne også blive tvunget til at komme i gang. Allerede nu bør man dog som slagtekalveproducent sige fra overfor kalve fra smittede besætninger. Dels er det ofte kalve som har et dårligere dækningsbidrag pga øget sygdom og dårligere tilvækst, dels er det med til at forlænge perioden for slagtekalveproducenten inden man selv kan komme i niveau 1.

Hvordan kommer man i gang med sanering?

Man kan starte med at gå ind på http://www.salmonella.dk/ og vælge regneark til vurdering af smitterisiko. Dette regneark kan man selv udfylde, eller man kan bede sin dyrlæge eller konsulent om hjælp. Det kan gøres på 15-30 min. Fordelen er, at den i bunden danner nogle flotte diagrammer, så man får et rigtigt godt overblik over de største fælder i ens egen besætning – og dermed også hvor man får mest ud af at gøre en indsats. Vi må jo erkende at ingen er fuldkomne, alle har travlt og man vil ikke kunne få gjort alt efter bogen. Men minimerer man de værste områder, så er man kommet langt.

Typisk er de vigtigste indsatsområder i kælvningsmiljøet samt ved kalveopstaldningen. Alle dyregrupper kan smittes, men det er de unge, som er de mest modtagelige. Samtidig skal man huske på at en stærk kalv med et godt immunforsvar er mere modstandsdygtig. Derfor skal man have kælvningsfaciliteter, som nemt kan muges ud og gerne bliver dette en gang ugentligt med god desinfektion samt god halmstrøelse mellem hver kælvning – den skal altid være så fri for lort som muligt. Det første kalven gør når den forsøger at rejse sig, det er at bruge mulen som et ekstra ben – og så er det jo vældig ærgerligt såfremt den placerer den i et beskidt miljø og derved i en kolort og smittes med salmonella.

Kalven skal fra kælvningsboksen til kalvehytten hurtigst muligt og sikres 4 l god råmælk (3 til jersey) af god kvalitet og ved 40 grader hurtigst muligt og inden 4 timer fra fødsel. Dette håndteres nemmest ved at have råmælksbank bestående af god kvalitetsråmælk, samt en mikroovn til opvarmning, infrarød digital termometer og et  kolostrometer. Så er man ikke afhængig af at skulle have koen malket først (og måske risikere at råmælkskvaliteten ikke er tilstrækkelig).

Kalvehytten skal muges ud mellem hver kalv, gerne vaskes – men kun ude i det fri langt væk fra levende dyr – og meget gerne kalkes med læsket kalk i en kalksprøjte.

Kan man håndtere det, så er man nået meget langt, men det er vigtigt at få lavet risikovurderingen, så man ikke overser væsentlige punkter. Og husk så, at skal man kunne holde det ud, for en sanering er hårdt arbejde, så skal man hele tiden tænke på at lave det nemt og praktisk.

En nyfødt kalv om aftenen kan ordnes på et kvarter – hytten står allerede parat og strøet. Man ser der ligger en kalv i kælvningsboksen, går ud i kalvekøkkenet og tager en pose råmælk ud af køleskabet og ind i mikroovnen. Fjerner i mellemtiden kalven fra koen og sætter den i den allerede forberedte hytte, desinficerer navlen. Så er råmælken klar, 40 grader, og kommes med sonde i kalven. Sonden vaskes – færdig og der er kun gået et kvarter.

God fornøjelse med saneringen!!