Spædgrisediarré kan være en hård nød at knække

03.06.2020
Spædgrisediarré kan være en hård nød at knække

Tidlig spædgrisediarre – en gul, vandig diarréform som rammer pattegrise indenfor de første 0-5 levedøgn, og som typisk rammer kuld fra gylte.

Ifølge svinedyrlæge Kjetil Johansen fra LVK, så findes der som regel non-hæmolytiske E. Coli af ikke kendt sygdomsfremkaldende art og tarmbrand type A, når der sendes diarréprøver til laboratoriet.

Nogle gange påvises Rotavirus, men det er ikke dokumenteret, at disse bakterier og virus er den egentlige årsag til problemet, siger svinedyrlægen, der kan fortælle, at der er forsket en del i diarréformen, men at det endnu ikke er lykkedes at bestemme årsagen.

Tynde grise med lavere tilvækst

Symptomerne ved tidlig spædgrisediarré er, at grisene bliver tynde og dehydrerede og bliver sat tilbage i vækst. Dødeligheden er forhøjet, men ofte ikke voldsomt. Diarreen retter sig typisk efter en uges tid, men grisene er ofte mindre end forventet ved fravænning.

Symptomerne skyldes, at tyndtarmens fimrehår slides ned, så grisens næringsoptag og væskebalance forstyrres, forklarer Kjetil Johansen, der påpeger, at soens mælkeydelse endvidere ser ud til at påvirkes negativt af grisenes diarré. Behandling rettes typisk mod den nævnte E. Coli, hvor der benyttes antibiotika. Enten ved injektion eller i munden.

Understøttende behandling af kuldet med en eller flere af følgende tiltag er forsøgt, men der foreligger ikke dokumentation for effekt, forklarer dyrlægen, der nævner tiltag som: væske, udtørrende midler, varme, syre (eddike), aktivt kul og stoppende midler (vismuth og kartoffelmel).

Vacciner i forebyggelsen Ifølge Kjetil Johansen findes der so-vacciner mod tarmbrand type A, der virker i nogle tilfælde, men som har ringe eller ingen effekt i andre tilfælde.

Stort set alle sohold benytter sig af kombi-vacciner til søerne rettet mod klassisk tarmbrand (type C) og sygdomsfremkaldende E.Coli. Men selv om disse vacciner benyttes, kan problemet opleves. Gødningsimmunisering er også forsøgt flere steder. Nogle mener det virker, andre ikke, lyder det fra dyrlægen, der påpeger, at gødningsimmunisering altid skal aftales og tilrettelægges i samarbejde med besætningsdyrlægen, da der i nogle tilfælde sker uhensigtsmæssig spredning af smitstoffer i besætningen.

Min tilgang til problemet er at kigge på de vacciner, der benyttes forebyggende mod diarre i besætningen. Påvises Rotavirus benyttes en vaccine mod Rotavirus. Jeg har set effekt af at splitte tarmbrand C/ Coli-vaccinen op i en ren tarmbrand C og en ren coli-vaccine, men det virker ikke alle steder, og det er ikke dokumenteret, påpeger Kjetil Johansen.

Management og råmælk

Managementmæssigt ser Kjetil Johansen ofte god effekt af at bytte søer, således at et gyltekuld med begyndende diarré får en 2. eller 3.lægsso, der ser ud til at malke godt fra samme farehold, og kuldet fra denne so får gylten. Desuden mener han, at råmælksforsyningen er yderst vigtig og skal sikres til alle grise – især de små og svagfødte.

Det skal understreges, at jeg ikke favoriserer nogen vacciner frem for andre, men jeg kan anbefale, at man tager en snak med sin dyrlæge og tuner vaccinationsprogrammet i besætningen som en del af tilgangen til problemet, siger Kjetil Johansen.

KLIK HER for at læse hele artiklen


 

Forfattere

Kjetil Johansen Kjetil Johansen
Svinefagdyrlæge

Solbakkevej 7 , 9681 Ranum
M: 21689175
E: kj@lvk.dk
 

Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !