Syrer: Et nødvendigt våben til bekæmpelse af fremtidens tarmbetændelser

19.08.2020
Syrer: Et nødvendigt våben til bekæmpelse af fremtidens tarmbetændelser

Fremtidens udfordring

 

Fra juni 2022 eller før vil det ikke længere være muligt at begrænse fravænningsdiarre vha. medicinsk zink. Desuden vil gult kort grænsen til den tid være 4 % lavere end den er nu. 

 

Det store kapløb for at finde de vise sten der kan sikre produktivitet, velfærd og bæredygtighed under fravænningen er derfor begyndt. 

 

Som rådgivere i stalden har vi set mange uheldige forsøg på fravænning uden zink og der hersker ingen tvivl om at for nogen vil dette blive en udfordrende periode. Især hastigheden hvormed en fravænningsdiarre kan udvikle sig er for mange producenter overraskende.

 

Løsningen til fravænning uden ekstrem fravænningsdiarre vil uden tvivl være multifaktoriel og besætningsspecifik, men det er sikkert at en af hjælpestofferne bliver syre.

 

Den bedste syre

 

Hvilken syre der er mest egnet, afhænger af forhold i den enkelte besætning. I nogle besætninger, vil en simpel syretildeling med myre- og evt. mælkesyre være tilstrækkeligt, mens andre besætninger vil have brug for løsninger der tilgodeser mere udfordrende betingelser. Benzoesyre har vist sig at være meget effektiv i optimering af proteinfordøjelsen, og har på trods af en begrænset pH sænkende effekt i foderet vist sig også at kunne virke mod visse tarminfektioner. Andre infektioner er sværere at påvirke med syrer, men mellekædede syrer har vist sig at kunne have en vis effekt. I bestræbelsen på også at stimulere tarmudvikling og -funktion, kommer andre kortkædede syrer som smørsyre og til dels eddike og propionsyre i spil. Endeligt kan der også være tale om form eller ”indpakning” – skal syren være en tørsyre; typisk et såkaldt syresalt, med her kommer også coatede syrer, eller syrer på bærestof i spil. I tilgift kan coatning eller bærestoffer også bidrage til at styrke eller målrette syrens effekt.

 

Syretyper

 

Syrerne har forskellige egenskaber og deres evne til at forsure (sænke pH), påvirke smag samt effekt på mikrobiologi anvendes herefter. Hovedsageligt anvendes der organiske syrer, dog benyttes fosforsyre også for sin pH sænkende effekt. Syrens opbygning har indflydelse på, hvor i tarmen den virker. Ved blandt andet at indkapsle syren eller binde den i et bærestof kan den målrettes det sted i mave-tarm-kanalen, hvor syren skal virke. I praksis kan glycerol bindes til syren og dermed forklædes som fedt hvilket styrker den effekten mod bl.a. grampositive bakterier og visse vira. 

 

Syrers gavnlige effekt

 

Syre virker overordnet ved at sænke pH i mave og tarm, øge fordøjeligheden af foderet samt øge optagelsen af næringsstoffer. Ved nedbrydning af syrerne, er der også et energibidrag som gavner grisen, som vi dog almindeligvis i DK ikke indregner i foderets energiværdi. 

Den vigtigste effekt af syrer er dog påvirkning af mave-tarmkanalens mikroflora. Mange sygdomsfremkaldende mikroorganismer i mave og tarm trives bedst under pH neutrale forhold. Syrers forsuring af mave og tarm skaber et negativt miljø for disse hvilket i praksis ses som en reduceret forekomst af diarre. Samtidig stimulering det sure miljø vækst af gavnlige mikroorganismer som hjælper grisen til at udnytte foderets næringsstoffer. En ung gris har en begrænset evne til selv at denne mavesyre, hvorfor man ofte ser det bedste respons på syrer hos de yngste grise. 

 

Hvordan virker syrer

 

Hos de gramnegative bakterier (E. coli, lawsonia, salmonella etc.), vil syren, efter optagelse over cellemembranen, skabe et pH fald inde i bakterien, hvilket bakterien vil modarbejde ved at pumpe syren tilbage ud igen. Denne proces er meget energikrævende og leder til udmattelse af bakterien. Samtidigt vil den tilbageværende del af syren forstyrre bakteriens evne til at kopiere sit eget DNA, og dermed forhindre den i at formere sig.

I tarmen sker der ligeledes en delvis adskillelse af syren, hvilket skaber en zone med lavt pH hen over tarmvæggen, som igen forhindrer bakterier i at sætte sig fast på tarmvæggen, og derigennem være årsag til sygdom. 

 

Syrens fysiologiske virkning på grisen

 

De kortkædede syrer virker også direkte på grisens fysiologi, og påvirker bl.a. blodkarrenes blodgennemstrømning, produktion af slim til tarmslimhinden og en række andre funktioner. Smørsyre fungerer bl.a. gennem direkte optagelse i tarmvæggens celler, som energisubstrat og til igangsættelse af produktion af ny DNA til disse cellers vækst/celledeling. Det er særligt vigtigt i perioder med høj celle -udskiftning og -vækst, som ved nyfravænnede smågrise.  Til sidst findes der også forskning, der viser at tarmens niveau af især eddikesyre (som konsekvens af mikrobiel fermentering), spiller en rolle i reguleringen af tarmens bevægelser og derved tømning. I praksis ses der under et udbrud af fravænningsdiarre også flere grise med streptokok infektion da disse går i blodbanen via en svækket tarmvæg. Der kan derfor i praksis ses nedsat forekomst af streptokok infektioner ved tilsætning af syre som tilgodeser tarm fysiologien. 

 

Faktaboks:

Kortkædede syrer 

sænker pH i mave og tarm

hæmmer bakterievækst

øger optagelsen af næringsstoffer

øger blodgennemstrømningen

regulerer elektrolytbalancen

regulerer tarmbevægelser

regulerer dannelse af tarmmucosa

regulerer cellevækst – især i tarmvæggen

 

Foderets indflydelse på pH i mave og tarm

 

Foderets syrebindingsevne, kan påvirkes gennem valg af råvarer og i høj grad gennem tilsætning af syrer. Syrebindingsevnen er delvist koblet til niveauet af protein og mineraler, hvorfor udfordring er særligt stor til de mindste grise. En lav syrebindingskapacitet 

 

Hvordan tildeles syre bedst

 

Den mest direkte måde at tildele syre til grise, er gennem drikkevandet. Mest kendt er nok brugen af myresyre til dette formål, men da myresyre i høje koncentrationer kan have negativ indflydelse på smagen og dermed vandoptagelsen, anvendes ofte blandingsprodukter. Da de stærke syrer (fosforsyre/myresyre) også er temmelig aggressive/korrosive, er der udfordringer både i forhold til sikker håndtering, men også for holdbarheden af det udstyr, der bruges til at tildele syren. Af disse grunde, vil tilsætningen til vand ofte ikke overstige 2-3 promille. Ved 3-3,5 liter vand pr. kg optaget foder, svarer det til 0,6-1,0% af foderet. Ved at tilsætte syre til vandet, opnår man ikke blot en syreeffekt i dyret, men også at hæmme udviklingen af mikroorganismer i vandstrengene. U stabiliserede, flydende syreprodukter vil dog ofte være forholdsvise flygtige, hvorfor der kan forsvinde op til ca. 20% af syren gennem fordampning i åbne systemer.

 

Ved at anvende syre i foderet opnår man, ud over en konservering af selve foderet, også en øget tildeling. Ved at anvende den rette syrekombination, kan man stimulere optagelsen af foder og vand.

De flydende, ofte kaldet frie syrer virker typisk direkte pH-sænkende, mens de såkaldte ”tørre” syrer i højere grad virker gennem at fortrænge syre-neutraliserende komponenter i foderet (f.eks. reducerer calciumformiat brugen af kridt. Da kridt har en meget høj syrebindingskapacitet, er calciumformiat dermed med til at reducere foderets samlede syrebindingskapacitet, selv om det i sig selv ikke er surt)

 

Hvad koster syrer

 

Der er meget stor prisforskel på syrer: Billigst er den uorganiske fosforsyre, fulgt af de simple organiske (f.eks. myresyre og mælkesyre), mens specialprodukter som mono-glycerider med mellemkædede fedtsyrer, kan være forholdsvist dyre. Prisen pr. kg siger dog ikke alt, da de dyrere produkter ofte er mere potente end de billigere.


 

Forfattere

Christian Christoffersen Christian Christoffersen
Svinedyrlæge

Frugtvejen 81, 9620 Aalestrup
M: 21715302
E: cc@lvk.dk
 

Tilbage
 
Fynsvej 8 - 9500 Hobro - Tlf. 98 52 00 44 - Fax: 98 51 04 70 - lvk@lvk.dk
Udviklet af landIT !